Danmark dominerede i den grad toppen af leaderboardet i Samsø Festival Pro-Am. 12 af de 13 forreste i slutstillingen var danske, men ikke desto mindre var vinderen svensk: David Lundgren. Den førende før sidste runde, Magnus A. Østergaard, Lyngbygaard, ville have fået omspil, hvis han havde fået par på sidste hul, men desværre blev det til en bogey.
Slutstillingen i toppen blev: 1. Lundgren – 15. 2. Østergaard – 14. 3. Jens Kristian Thysted (billedet/ Vinzents), Smørum og Bjørn La Cour Søborg, Lyngbygaard – 12. 5. Morten Ørum Madsen, Silkeborg -11. 6. Oliver Hundebøll, Silkeborg og Jonas Lykke Sørensen, Esbjerg -10. 8. Kristian Svinth Dideriksen, Ikast, Joachim Brandt Hansen, Hillerød, Benjamin Poke, CGC, Mads Laage, Great Northern og Emil Tingsted Blum, Dragør, alle -9. 13. Victor Knak Ostersen (amatør), Ikast -8.
På Road to Europe fører Martin Leth Simonsen stadig, mens den næstbedste dansker er Oliver Hundebøll som nr. 14.






























