Aldrig har jævnbyrdigheden været større på LPGA end i år. Der er afviklet 23 turneringer i sæsonen, og søndag fik man den 24. vinder (enturnering har været for par) i form af den 26-årige kinesiske rookie Miranda Wang. Da FM Championship til sidste fik indhentet turneringensskemaet, som har været bagud pga. regn og torden, var hun i spidsen før sidste runde.
Den udviklede sig til en duel mellem hende og verdens nr. 1, Jeeno Thitikul, Thailand. Først mistede Wang sin føring, da et mislykket bunkerslag gav hende en bogey på 14. Ikke længe efter missede Thitikul et chip på 15 og fik bogey, og derefter holdt Wang et slags føring til sidste hul.
Thitikul var i bolden foran Wang og missede sit birdieputt på 18, og at spille par-5-hullet i par var en smal sag for Wang, der gik rundt med et sødt, afslappet smil om munden. Slutstillingen i toppen blev: 1. Wang -20. 2. Thitikul -19. 3. Sei Young Kim, Sydkorea -17. 4. Andrea Lee, USA -16. 5. Jin Hee Kim, Sydkorea og Rose Zhang, USA -15.
Nanna Koerstz Madsen spillede sig frem som nr. 15 i -11, i øvrigt delt med endnu et af årets stjerneskud, Lottie Woad. Nelly Korda blev nr. 35 i -6.
Wang kunne give vinderinterview på perfekt amerikansk. Hun har først spillet collegegolf på Duke University og siden to år på EPSON Tour, hvor hun sidste år erhvervede sit LPGA-kort. Hun er god i alle spillets faser, men bedst med sin putter.
Nu venter vi så igen på den første dobbeltvinder på LPGA 2025



























