Brødrene Francesco og edoardo Romero er opvokset ved Torino og kender fra deres barndom Golf Torino ud og ind. Det så ud, som om de kunne komme til at kæmpe om sejren i DS Automobiles 83 mOpen d’Italia. Det var rigtigt for så vidt, som Edoardo fører efter første runde i -8, men man skal langt, langt ned i rækkerne for at finde Francesco.
I stedet er det colombianeren Joaquin Niemann, der fortsætter sit spil fra de tre sidste runder af US Open og ligger som nr. 2 i -7.
Jacob Skov Olesen er nr. 16 i -4, Niklas Nørgaard nr. 22 i -3 og Jeff Winther nr. 71 i +1.
I The Travelers Championship på den anden side af dammen er Nicolai Højgaard bare nr. 63 i +1 i signatureturneringen. Eric Cole fører i -7 foran seks spillere i -6: Kristoffer Reitan, Nico Echavarria, Ben Griffin, Matt Fitzpatrick, Scottie Scheffler og Bud Cauley. Det ser ud, som om man kan komme til at foretrække golf for fodbold en del af de kommende dage.
På HotelPlanner Tour spilles Blot Play 9 i Frankrig. John Gough fører i -7, og vi skal desværre ned til nr. 32 for at finde den bedste dansker, Victor S. Svendsen i -1. Derefter følger de i hastig følge: 44. Jacob Worm Agerschou, Kristian HJort Brerssum, John Axelsen, Christoffer Bring og Jonathan Gøth Rasmussen, alle par. 61. Sebastian Friedrichsen og Frederik Kjettrup +1. Kun Anders Ejlersen i +5 synes at have dårlige muligheder for at klare cuttet.
I PGA Championship på Cutter & Buck Tour fører Per Längfors i -14, fem slag foran nr. 2. Claes Thrane Borregaard fra Smørum er nr. 5 i -8, Jens Kristian Thysted, Smørum nr. 11 i -6 og Morten Ø Madsen nr. 18 i -5.
Endelig er der damernes PGA Championship på Elisefarm. Her fører Moa Svedenskjold efter to runder i -2 foran bl.a. Cecilie Leth-Nissen (billedet/ Jesper Vinzents) -2, mens Cecilie Nielsen er nr. 8 i par og Cecilie Eggersen nr. 44 i +7. Med andre ord tre klarede de alle cuttet og kan spille sidste runde om, hvem der er den Danmarks bedste Cecilie.






























