På trods af en afsluttende bogey lykkedes det Ludvig Åberg at udbygge sit forslag til tre slag for søndagens slutrunde, men han skal nok få lov til at kæmpe for sejren, for syv spillere deler fjerdedepladsen med fem slag op. Blandt dem er Viktor Hovland efter en runde i -3.
Cameron Young var kommet på -11 med en birdie på det frygtede hul 17, som slet ikke er noget skrækhul i år. Spillerne har alt for god kontrol over deres længder. Så slog Young imidlertid i vandet på 18 og fik en dobbeltbogey, så han faldt til tredjepladsen, mens Åbergs medspiller i førerbolden søndag bliver Michael Thorbjornsen.
Stillingen i toppen er: 1. Ludvig Åberg -13. 2. Michael Thorbjornsen -10. 3. Cameron Young -9. 4. Viktor Hovland (billedet/ Getty), Matt Fitzpatrick, Brian Harman, Justin Thomas, Corey Conners og Xander Schauffele, alle -8.
Nicolai Højgaard holdt med en runde i -1 sin placering som nr. 51, nu i par. I sidste runde skal han spille i bold med Chris Kirk.






























