Palmares Ocean Living & Golf har noget for både krop og sjæl Fantastisk beliggenhed, 27 golfhuller – og noget så sjældent som en Michelin-restaurant i klubhuset.
Det er så tidligt, at solen ikke er stået op, og i restauranten er personalet endnu ikke mødt ind denne morgen, hvor vi har dagens aller første starttid.
Vi får derfor en lille morgenmadspakke en bolle, lidt frugt og en vand, som vi kan nyde på de første huller.
Med varm kaffe i papkruset sætter vi kursen mod første tee på Palmares Ocean Living & Golf på Algarvekysten, og her bliver det bogstaveligt talt alvor. Sløjfen er nemlig opkaldt efter strandbyen Alvor et par kilometer væk, men viser sig heldigvis ikke at leve op til sit navns danske betydning. Godt nok er første hul et bæst af et langt par 4, som bestemt ikke bliver kortere med morgenduggen klæbende til fairways. Men efterhånden som solen får magt, afløses alvoren i vores buggy af nærmest barnlig begejstring over en god og afvekslende golfoplevelse på et velplejet anlæg.
Gammelt anlæg
Vi er på et af Portugals ældste og mest kendte golfanlæg. Banen blev oprindelig designet af Frank Pennink og slog dørene op for golfspillende turister i 1975. Siden er der sket en hel del på området, hvor redesign og udvidelse af banen blev lagt i hænderne på Robert Trent Jones II. Kun få af de oprindelige huller har overlevet, men den berømte banearkitekt har til gengæld skabt et sandt golfmekka.
Vi er ankommet aftenen før fra Lissabon, en køretur på knap tre timer. Indtjekningen på det lille hotel er omstændelig, men i den lange ventetid kan vi nyde et glas køligt hvidvin på terrassen med storslået udsigt over bugten.
Hotellet rummer kun få værelser, så vi indlogeres i stedet i en af de nye ferielejligheder, der også hører under Palmares Ocean Living & Golf. De er store og rummelige – og der er mange af dem. Så mange, at det er temmelig svært at finde rundt, vi formår flere gange at fare vild på vej til og fra restauranten.
De mange lejligheder var en del af den masterplan, der blev rullet ud i 2019. På det tidspunkt var her kun golfbanen og det lille hotel, i dag er det fuldvoksent resort.
Trængsel på teestedet
Tilbage på golfbanen har vi afsluttet de første ni huller. Det er gået noget hurtigere end forventet, men det hjælper os nu ikke meget. Det er nemlig også muligt at begynde sin runde på Lagos-sløjfen, så her er trængsel omkring. 1. tee. Den slags burde kunne løses med lidt tydeligere fletteregler, men vi må pænt vente i kø. Det gør nu ikke så meget; solen er efterhånden nået ganske højt på en skyfri himmel, og kaffen fra servicevogn er velbrygget.
Lagos-sløjfen er værd at vente på, ikke mindst takket være udsigten fra de fleste huller. Til gengæld har sværhedsgraden fået et nøk op – især på længden. Selv fra vores teested, gul, måler et par 3-hul mere end 200 meter, og der er også et par 4-hul langt på den forkerte side af 400 meter. Det er lige i overkanten på en resortbane, hvor gæsternes alder sætter sin naturlige grænse for længden på deres slag. Til gengæld er her også nogle ganske korte par 5-huller, så alt i alt går det måske lige op.
Gourmet i klubhuset
Efter de 18 huller søger vi mod det nye, og meget moderne klubhus. Det rummer restauranten Al Sud, som blev belønnet med en Michelin-stjerne i 2022 og har beholdt den lige siden. Den er ikke åben på dette tidspunkt, så vi nøjes med noget så almindeligt som en klassisk golfburger i klubhusets ”normale” restaurant – den smager fortrinligt og skylles ned med en velskænket Super Bock-fadøl.
Så vi er godt mætte, da vi kaster os over anlæggets tredje sløjfe, Praia, der henviser til beliggenheden. Efter et meget sjovt åbningshul lig mange af de andre, vi spillede om formiddagen, kører vi gennem en tunnel under jernbanen og er pludselig stort set på stranden. Der er her, de sidste fire af de oprindelige huller findes, og her skifter banen fuldstændig karakter: Fra velplejede parkhuller, til et råt, nærmest links-agtigt udtryk. Her er sand overalt, ikke bare i de mange bunkers men også i store wasteareas.
Havet, som vi har betragtet på afstand fra mange af dagens tidligere huller, er nu så tæt på, at vi næsten kan mærke kan smage saltet. Desværre skjuler en høj klitrække udsynet, men Atlanterhavets bølger blot få meter væk giver en konstant brusen i ørerne.
Restaurant Al Sud i klubhuset præsterer kulinariske mesterværker, og er blevet belønnet for det med en enkelt stjerne i Michelin-guiden.
Stor renovering
Resortet fik i 2023 nye ejere, som har sat gang i en større renovering. Det er især tiltrængt på greens ved stranden, som er hårdt medtagne af mange års påvirkning af den saltholdige vind, der konstant blæser ind fra havet. Hjælpen er kommet fra en af de andre baner i ejerens portefølje. Man har nemlig hentet noget af det græs, der tidligere beklædte greens på den nærliggende Victoria Golf Course, den mangeårige vært for Portugal Masters på DP World Tour. Den bane er for øvrigt lukket, men genåbner som meget eksklusiv og privat klub senere i år. Men det er en helt anden historie.
Da vi er på besøg, er opgraderingen i fuld gang, og det giver par spøjse putts på greens med to forskellige slags græs – og dermed to forskellige hastigheder.
Alle genvordighederne til trods er det de fire huller ved havet, der bliver siddende i hukommelsen efter en særdeles afvekslende dag på golfbanen.
Med mere end 35 golfbaner på Algarve-kysten er der kamp om kunderne. Men Palmares formår at skille sig ud med sit spektakulære design, fantastisk udsigt og luksuriøse omgivelser. Og med mange andre glimrende baner i området er stedet det perfekte udgangspunkt for en golfferie i det sydlige Portugal.
Golfbladet var inviteret til Algarve af Details.
Fakta:
Palmares Ocean Living & Golf
Åbnede i 1975
Banearkitekt: Frank Pennink/Robert Trent Jones II.
27 huller fordelt på sløjferne Alvor, Lagos og Praia.
Greenfee (18 huller): 104-134 Euro, afhængig af sæson
I nærheden
Der er aldrig langt til den nærmeste golfbane på Algarve-kysten, men her er også masser af andre ting at opleve. Fra Palmares kan man se til Lagos, en af Portugals ældste byer, der har sine rødder i romertiden. Den spillede en central rolle under Portugals opdagelsesrejser i det 15. og 15. århundrede.
Byen er kendt for sin historiske bydel med brostensbelagte gader og farverige bygninger. På marinaen er der garanti for friskfanget fisk på en af de mange restauranter – på flere af dem kan man også opleve de traditionelle fado-sangere.
.
