Der var lørdag andet cut i Asia Tours Q-school-finale, som afsluttes søndag, og det satte gevaldig fut i August Thor Høst. Hans runde i -4 sendte ham op som nr. 37 i netop denne score, og der er kort til de 35 bedste. Faktisk lå han sikkert på den rigtige side af dette antal, da han var i -6 efter 11 huller. En god sidste runde, og han har kort til Asia Tour.

Det klarede Kasper Nyland til gengæld ikke som nr. 100 i +2, så han er ude.

Ingen af de tre finalister på LETs Q-tour klarede at få kort. Cecilie Finne-Ipsen (billedet/ Jesper Vinzents) gjorde ellers sit bedste med en eagle på sit 72. og sidste hul, men hendes score blev alligevel kun -8, der rakte til en placering som nr. 24. Mon ikke hun alligevel får nogle chancer på LET i årets løb?

Cecilie B S Nielsen blev nr. 66 i -2 og Natacha Høst Husted nr. 124 i +6.

Før sidste runde af AfrAsia Bank Mauritius Open ligger Jeff Winther som nr. 48 i -1. Ærgerligt lå han i -4 med fire huller tilbage, men sluttede bl.a. af med en dobbeltbogey på 18.

Turneringen føres af Casey Jarvis, Sydafrika og Ryan Gerard, USA i -16 foran Alexander Levy, Frankrig -15 og Jayden Schaper, Sydafrika -14.

Forrige artikelWinther klarede cuttet – Kun en dansker har tilsyneladende håb på Q-school
Næste artikelJayden Schaper vandt DP World Tours Opening Swing – synd for August Thor Høst
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.