Nordmanden Sebastian Eidsæther Syr (billedet/ ECCO Tour) førte efter første og sidste runde i Royal Unibrew Championship på Royal Oak. Efter sidste runde delt med skotske Eric McIntosh, der havde sat maksimalt pres på nordmanden med en birdie på 18, som det var nødvendigt for nordmanden at eftergøre.

Det gjorde han fra godt 2 m, og derefter tog man fat på omspillet på hul 10, hvor begge fik sikre pars. Så gjaldt det 18. hul, og her slog skotten flere upræcise slag, så Syr kunne tage en sejr, han bl.a. fortjente, fordi han kun havde en enkelt bogey i tre runder.

Det var ingen stor dansk turnering, selv om der var fem danskere i top-12: 7. Jamie Tofte Nielsen, Søllerød og Claes Thrane Borregaard, Smørum -8. 10. Christian Photin Hansen (am), Oliver Suhr, Rungsted og Magnus Becker Frederiksen (am) The Scandinavian -7.

Amatøren Noah Lundskær, der gjorde det så godt i de to første runder, holdt ikke hjem, men blev nr. 18 i -5, men han er blot 17 år, har fået masser af erfaringer, og kommer utvivlsomt stærkt tilbage.

Forrige artikelNicolai Højgaard ligger lunt i afbrudt turnering
Næste artikelBjerregaard fører – Nicolai Højgaard nr. 5 – Hamish Brown nr. 7
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.