I 1998 startede Amy Alcott en tradition i årets første major, da hun efter sejr på Mission Hills i eufori sprang i Poppies Pond ved hul 18 sammen med sin caddie, sin familie og alle, der ville med.
Spillestedet er ændret i årenes løb, men traditionen består, så da Nelly Korda havde vundet The Chevron Championship søndag sprang hun omgående i vandet med sin caddie (billedet/ Getty). I starten var det lidt farligt, fordi der ikke altid var lige dybt der, hvor man sprang i, så man risikerede at kvæste sine ben, men nu tager arrangørerne simpelt hen højde for det og sørger for, at der er et passende sted at springe i vandet.

Går vi 20 år tilbage, vakte det opsigt, at Camilo Villegas (billedet/ Getty) læste sine putts ved at balancere elegant på hænder og fødder på en måde, så man ikke forstod, at han kunne rejse sig igen uden besvær. Forståeligt fik han øgenavnet Spiderman. I weekenden blev vi mindet om det, når Matt Fitzpatrick læste sine putts (billedet/ Getty).

Det var langt fra lige så elegant, men som regel meget effektivt.

































