Efter 20 år med skiftende navn og ejere er Bogense Golfklub endelig kommet i hænderne på klubben selv.

Pr. 1 januar 2026 bliver Bogense Golfklub ejere af golfbane og bygninger, takket være stor opbakning fra Nordfyns Kommune som har sikret finansieringen ved en garanti.

Gyldensteen Golfklub hed banen indtil en konkurs der betød nye ejer og nyt navn – H C Andersen Golf.

I 2023 blev golfbanen solgt igen og klubben overtog driften af golfanlægget, og gav golfbanen det helt naturlige navn Bogense Golfklub, da vi ligger op til bygrænsen i Bogense by.

18 huller og ni hullers pay and play-bane blev designet af Line Mortensen.

Den fynske bane er kendt for sit lay-out med hele 104 såkaldte pot-bunkere. Et bane design som ligger meget op ad links baner i skotland.

I maj i år var Bogense Golfklub vært for Hotelplanner Tour, og dermed er banen blevet opdateret og ligner mere og mere den bane, som den oprindelig var tænkt – Den er meget spillevenlig, flad, uden blinde huller og med udsigt til smukke Æbelø fra hul 4. De 18 huller slutter smukt ind i Fredskoven på de sidste 3 huller, med et drilsk par 3 hul som afslutning op mod terrasserne ved klubhuset.

Hotelplanner Tour blev i øvrigt en stor succes med 110 frivillige hjælpere og en dansk vinder for første gang længe med Jonathan Gøth-Rasmussen.

De 18 huller slutter smukt ind i Fredskoven på de sidste 3 huller, med et drilsk par 3 hul som afslutning op mod terrasserne ved klubhuset.

Det frivillige arbejde er et absolut kendetegn for banen og klubben – Aller hjælper til, og gæster bydes velkommen med et stort smil.

Fremtiden skal golfklubben i gang med nu – der skal renoveres og laves om på bygningerne og anvendelsen, så gæster og medlemmer får endnu bedre forhold – heldigvis har medlemmerne allerede tilkendegivet at de giver en hånd med i det hele – så fremtiden tegner lys – vi skal nu bare have endnu flere gæster og medlemmer på besøg og ind i klubben – som er kendetegnet ved et stort socialt sammenhold.

2026 – Kom gerne forbi til en god golf oplevelse der slutter med hygge på terrasserne og lidt godt til de tørstige – klubben møder dig med et smil og et stort ”velkommen til”

 

 

Forrige artikelTre danskere i sæsonfinaler i USA
Næste artikelHvad gør Frederik Kjettrup nu?
Golfbladet.com
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.