Efter første dag i Great Northern Challenge på det glimrende anlæg i Kerteminde betyder en temmelig venlig opsætning af hensyn til amatørerne, at de professionelle spilleres scorer er overraskende fint. Bedst ligger svenske Alexander Wennstam i -6 foran Peter Launer Bæk (billedet/ Mette Novrup), Odense Eventyr -5, mens Jonathan Gøth Rasmussen, Søllerød og Andreas Hillersborg, Roskilde deler trredjepladsen med to svenske spillere.

Efteråret meldte sig for alvor præcis på denne dag med regn og frisk blæst, og da man samtidig skal tre gange op ad den ganske stejle bakke mod vest mod Lille Viby, var det en runde, der trak tænder ud, ikke mindst hos de amatører, hvis daglige arbejde tager tid fra golfspillet.

Spillet anden dag er i gang, men de førende er endnu ikke på banen. Til gengæld sker der meget omkring cutgrænsen ved nr. 30, og da det gælder årets største præmiesum, er det vigtigt at være med im toppen netop her, hvis man vil videre ud i Europa næste år, som det sker for de ti bedste på Road to Europa-listen.

Forrige artikelDen dansk-spanske golfdronning
Næste artikelFødselar blev klubmester.
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.