Jason Day har ikke vundet på PGA Tour siden 2018, hvor han vandt Wells Fargo Championship. Midtvejs i dette års udgave har han slået et pænt hul til forfølgerne, og den tidligere verdensetter kan måske igen smage sejrens sødme.

Fredag gik Day en regntung runde i 67 slag og bragte sig på 10 under par. Nærmeste forfølger er Max Homa i -7, og så deler fire spillere tredjepladsen et slag længere bagud. Blandt dem Kurt Kitayama, den tidligere European Tour-spiller, som de seneste uger har vist god form på PGA Touren i hjemlandet.

En anden tidligere European Tour-spiller, Aaron Rai, der efter første runde var tæt på toppen oplevede en professionel golfspillers værste mareridt, og gled med en 76’er ned gennem feltet og endte udenfor cuttet.

Foto: Getty Images

Forrige artikelThorbjørn Olesen nr. 2 i Betfred British Masters
Næste artikelOlesen tre slag foran – Rasmus Højgaard nr. 4
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.