Da Martin Leth Simonsen (billedet/ Getty) på det afsluttende par-5-hul havde slået et flot drive, gik han efter green i 2 og en mulig 59’er. Det var vist det eneste, der ikke lykkedes på en dag, hvor han i Infinitum ECCO Masters gik Hills Course i -11. Han fik par på 18 og sluttede i 60 slag, samlet -23 og fire slag foran Matias Honkala, Finland, der havde ført gennem de to første dages spil.

Leth Simonsen fandt hurtigt ud af, at han havde en dag, hvor tingene lykkedes – og nød det. Han tog føringen alene, da han fik dagens sjette birdie på hul 11. På 13 fik Honkala birdie, men Leth Simonsen havde slået sit drive på green og holede fra 4 meter for eagle, og da finnen fik dagens eneste bogey på 14, var forskellen tre slag. Med birdies på tre af de fire sidste huller viste Leth Simonsen klasse til det sidste, og slutstillingen i toppen blev:

1. Martin Leth Simonsen,  Aalborg GK -23. 2. Matias Honkala, Finland -19. 3. Kasper Nyland, Jerri Ji, Holland og Marcus Svensson, Sverige -13.

Frederik Birkelund, Næstved og Morten Ørum Madsen blev nr. 13 i -9, mens Jamie Tofte Nielsen, Søllerød og Christian Jacobsen, Great Northern blev nr. 20 i -8.

Nu er der fridag, før der fortsættes med Infinitum Championship.

 

Forrige artikelGolfbladet – Februar 2026
Næste artikelSofie Kibsgaard nr. 2 – Koerstz Madsen nr. 8 – Winther nr. 12
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.