Emily Pedersen (billedet/ Getty) stod for torsdagens bedste danske præstation, da hun med birdies på de to sidste huller i -7 placerede sig som nr. 2 i FM Championship, delt med Miyu Yamashita, Japan, et enkelt slag efter Sei Young Kim, Sydkorea.
Nicole Broch Estrup ligger som nr. 21 i -1, mens Nanna Koerstz Madsen, der stadig mangler tre huller, er nr. 75 i +2.
I Tour Championship på East Lake Golf Club i Atlanta fører Min Woo Lee i -8 foran Viktor Hovland, Collin Morikawa og Chris Gotterup -6. I -5 følger Scottie Scheffler, Akshay Bhatia, Ludvig Åberg og Ryan Gerard.
Husqvarna British Masters på Belfry blev afbrudt pga tordenfare, før alle spillere var kommet på banen. Nordireren Tom McKibbin fører i -5 for 13 huller. Jeff Winther er nr. 10 i -2 for 15, Thorbjørn Olesen nr. 25 i -1 for 16, mens Marcus Helligkilde er nr. 42 i par for 11.
Alfie Plant, England fører Dormy Open by Creekhouse i -4. Jonathan Gøth-Rasmussen er nr. 8 i -2, Lucas Bjerregaard og Jeppe Kristian nr. 14 i -1, Martin Leth Simonsen og Victor Sidal Svendsen nr. 28 i par. Sebastian Friedrichsen, Søren Broholt Lind og Hamish Brown deler 46. pladsen i +2, mens Kristian Hjort Bressum sikkert har lidt svært ved at falde i søvn. Han lå i -3 med otte huller igen, men sluttede som nr. 65 i +3 efter bl.a. triple bogey på 18.
På LET deltager tre danskere i KPMG Irish Open, som føres af Casandra Alexander, Sydafrika i -9, fire slag foran de nærmeste konkurrenter. Cecilie Finne-Ipsen er nr. 36 i par, Sofie Kibsgaard og Smilla Tarning Sønderby nr. 88 i +3.






























