Spanske Eugenio Chacarra (billedet/ Getty) holdt hovedet koldt, da feltet i Holland med diverse forsinkelser nåede til sidste runde. Han kom rundt i -1, mens finnen Oliver Lindell gik i -2, og dermed tog de topplaceringerne i KLM Open. Julien Guerier, Frankrig, kom ind i par, mens det gik helt galt for Marcus Armitage, der på et tidspunkt var alene i spidsen, efter at han havde fået to tidlige birdies. Derefter tabte han sutten og lavede resten af dagen bl.a. syv bogies og en dobbeltbogey.

Bedste dansker blev Marcus Helligkilde, der endelig klarede cuttet efter sin skadespause og endda blev nr. 14. Godt!

Niklas Nørgaard blev nr. 21 i -2 efter en sidste runde i +3, mens Jacob Skov Olesen blev nr. 57 i -4 efter en slutrunde i +3.

Slutstillingen i toppen blev 1. Eugenio Chagarra -11. 2. Oliver Lindell -10. 3. Sebastian Söderberg, Max Steinlechner, Østrig, Angel Ayora, Spanien og Joe Dean, England -8.

I Swiss Challenge lod engelske Matthew Southgate ingen tvivl tilbage om, hvem der var bedst, da han spillede sidste runde i -9 og sluttede i -23, otte slag foran syv spillere. Blandt dem var Hamish Brown, mens Sebastian Friedrichsen blev nr. 9 i -13. Christoffer Bring blev nr. 50 i -5, Victor Bjørløw nr. 54 i -3 og Christian Jacobsen nr. 57 i -1. Han spillede for-9 i -1, men bag-9 i +6.

På LET ACCESS Tour vandt Laura Holmley, Frankrig Arkea Moutauban Ladies Open i -6 foran Kristalle Blum, Australien -5.

Sarah Skovgaard Bils spillede for første gang førerbold i sidste runde og fik under vejs fem bogeys. Tre birdies hjalp en del, så hun blev delt nr. 3 i -4, mens Cecilie Nielsen blev nr. 40 i +3.

I USA har de taget fat på sidste runde af American Family Insurance Championship, og den bliver formentlig vundet af Darren Clarke og Ben Crane, der spillede anden rundes foursome i 54 slag, -17!! 17 birdies og en enkelt par. Helt utroligt.

I sidste runde spilles der igen four balls best ball.

Forrige artikelDUX Access & Sport: Skabe og låsesystemer til omklædningsfaciliteter i golfklubber
Næste artikelNelly Korda vandt efter dramatisk slutrunde – J. T. Poston vandt efter omspil – Jacobson/Kjeldsen nr 5
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.