Jeff Winther (billedet/ Getty) gik en smuk runde i -5 i Open d’España fredag og deler nu andenpladsen med Aaron Cockerill, Canada og Joel Girbach, Schweiz i -8, et slag efter den førende Marco Penge, England.

Thorbjørn Olesen er nr. 10 i -6, mens Rasmus Nørgaard-Petersen er nr. 18 i -4. Hans to runder har været forskellige som nat og dag. Første runde -3 trods fem bogeys. Anden runde -1 med bare en enkelt bogey! Også Jacob Skov Olesen klarede cuttet som nr. 61 i par.

Baycurreat Classic på PGA spilles i Yokohamo, Japan og føres efter to runder af Max Greyserman, USA -12, mens Nicolai Højgaard er nr. 19 i -4 og Rasmus Højgaard er nr. 28 i -2.

I Hainan Open på HotelPlanner Tour fører tyskeren Jan Schneider i -10, og kun en enkelt dansker klarede cuttet. Det var Anders Emil Eilersen som nr. 45 i -1.

På Q-school sluttede Oliver Suhr som nr. 54 i +7 i Frankrig. Han skulle have været nr. 17 for at gå videre.

I SAS Championship i Champions Tour deler fire spillere føringen i -4, mens danskerne noget atypisk ligger langt tilbage: 37. Thomas Bjørn +2. 49. Søren Kjeldsen +3.

I Buick LPGA Shanghai fører japaneren Minami Kettu i -13, mens begge danskere klarede cuttet, Emily Pedersen som nr. 31 i -4 og Nanna Koerstz Madsen som nr. 37 i -3.

I Hero Women’s Indian Open fører hjemmespilleren Hitashee Bakshi i -7. Natacha Høst Husted er nr. 18 i +1, mens Sofie Kibsgaard +9 og Cecilie Finne-Ipsen +13 ikke klarede cuttet.

I Eisenhower Trophy, VM for amatørhold, er Christian Maes, Sydafrika suveræn individuelt. Han er i -19 to slag foran nr. 2. Bedste dansker er Oscar Holm Bredkjær som nr. 7 i -6, og i holdmesterskabet ligger Danmark nr. 6 i -9, delt med Thailand, mens Sydafrika fører i -26.

Forrige artikelMasser af torsdagsgolf med vekslende held
Næste artikelPå vej mod slutningen af PGA Tour-sæsonen – hvem ender på toppen?
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.