Det var en bitter dag for Nanna Koerstz Madsen, der i AIG Women’s Open i + 4 for runden sluttede som nr. 71 i +3 og præcis missede cuttet.

Det gjorde Lottie Woad ikke. Med en solid runde i -2 rykkede hun frem som nr. 10 i -2, delt med Nelly Korda, så det kan stadig blive til fire superturneringer i træk. Den japanske dominans blev reduceret en del, men de to sikkert førende er dog stadig japanere: 1. Miyu Yamashita -11. 2. Rio Takeda -8.

Tredjepladsen deles af Chiara Tamburlini, Schweiz, Pajaree Annannarukarn fra Thailand og Lindy Duncan, USA -4, og derefter følger som delt nr. 6 Sei Young Kim og A Lim Kim, begge Sydkorea, Madelene Sagström, Sverige og Laura Fünfstück, Tysland -3.

Der blev deprimerende få klarede danske cuts i Q-Tour Himmerland Championship presented by Sand Spedition. Til gengæld kan man glæde sig over, at to af dem, der får finalerunden med, ligger i top-4.

Det er Sofie Kibsgaard (billedet/ Jesper Vinzents), der i -6 deler føringen med Hernanda Lira, Mexico, og Marie Elene Madsen, der i -4 deler fjerdepladsen med Charlotte Liautier, Frankrig, og Lucie Vachova, Tjekkiet. Tredjepladsen i -5 indtager englænderen Ellen Hume.

Fie Olsen klarede cuttet som nr. 21 i par, men dermed var det slut. Amatørerne Jessica Dyreskov og Ida Petersen var tæt på i +5, da cuttet blev +4.

I Farmfood Scottish Challenge startede otte danske spillere, men noget atypisk får kun en enkelt weekenden med. Jonathan Gøth-Rasmussen ligger til gengæld nr. 4 i -10 efter to gange -5. Han er tre slag efter den førende spanier, Quim Vidal.

 

Forrige artikelNyland – Karlsen førte fra start til mål
Næste artikelSofie Kibsgaard tabte omspil – Nicolai Højgaard skal slutte med superrunde – Jonathan Gøth-Rasmussen nr. 3 – Spænding før siidste runde i AIG Women’s Open
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.