Historien om, hvorfor Solrød fremover vil være en af mine favoritbaner
Af Thomas vennekilde
På deres hjemmeside skilter Solrød Golfklub med en greenfeepris på 175 kroner for 18 huller. Det er ikke just en formue, når man ser på, hvad andre golfklubber i området tager for den samme oplevelse.
Faktisk er det så billigt, at mine forventninger til banen kunne ligge på et markeringsmærke. Jeg havde ikke spillet banen før, men vidste dog, at det var en pay and play bane, som mange har benyttet til at slå deres første golfslag.
Så kombinationen af en meget lav greenfee og tanken om en masse knap så golfkyndige, der måske ikke ved, at man skal lægge turfs på plads og rive efter sig i bunker, fik ikke i første omgang min puls op i de højere luftag.
Men vejret var skønt denne august morgen, og en runde golf er altid dejligt, så jeg og en ven smed vores golfudstyr ind bag i bilen og satte kursen mod Solrød mellem København og Køge.
Banen ligger tre minutters kørsel fra motorvejen, men det er ikke noget man mærker, når man er der. Faktisk ligger den ganske ugeneret ved en lille landsby.
Her har den ligget siden 1996, hvor ejeren Flemming Hyveled valgte at lave sin landbrugsjord om til en golfbane.
– Jeg gik og arbejdede med nogle arkitekter oppe i Søllerød Golfklub. Så spurgte de: “Hvorfor laver du ikke en bane nede ved dig selv, du har jo jorden?”, fortæller Flemming Hyveled.
Som sagt så gjort, og pludselig var han ejer af en ni hullers golfbane. I 2000 købte han naboejendom og anlagde yderligere ni huller, så banen i dag har 18 huller, driving range, putting green og hvad man ellers kunne ønske sig.
Banen ligger i let kuperet natur og adskiller sig dermed ikke fra de fleste andre danske golfbaner på det punkt. Klubhuset er i den gamle gård, der måske nok har set bedre dage, men trods alt stadig besidder en vis rustik charme. Greenfee klarer vi via Mobilepay. Hvis man er den kontante type, er der en gammeldags kuvert, som man kan smide i en boks.
Puttinggreen ligger foran klubhuset og den udmærker sig ved at være ganske stor og med et smukt blomsterbed i midten.
På vejen til 1. tee passerer man driving range, der ganske vist ikke er ret stor men dog har en håndfuld overdækkede båse.
Det lange 18. hul er godt beskyttet af en sø.
Den gik sgu i!
Selve banen er ikke ret lang – 4573 fra gul tee og 4047 fra rød. Derfor får man selvfølgelig ikke særligt mange slag. En kvindelig handicap-18 spiller får tildelt 15 slag fra rød tee, mens en tilsvarende herre må nøjes med 13 fra gul.
Med tanke på, at det er en pay-and-play bane, er standen faktisk ganske fin. Jo, jo, greens er måske lidt langhårede og med en smule ukrudt, men de er faktisk ganske gode at putte på. Fairways er i god stand, da vi besøger banen. Teestederne er ikke særligt store, og der er derfor en del slitage på dem, men ikke værre end at man kan få en ordentlig stance og slå fra græs. Men med tanken på, at det blot er ejeren selv og to fastansatte greenkeepere, der passer hele anlægget, er det sådan set fornuftigt.
Banens par er 68, og det skyldes blandt andet, at der er syv par 3-huller. Det første møder vi på 2. hul, og allerede på 3. hul dukker det næste op. Det er blot 89 meter men med en stor bunker foran green, så der er ikke noget med at trille den ind. Teestedet ligger isoleret ved et lille buskads. Vi vælger vores jern, og sender bolden afsted. Da jeg har slået, forsøger jeg at følge bolden i den skarpe sommersol. Pludselig siger min medspiller “Forsvandt den? Jeg tror sgu, den gik i”. Jeg kan heller ikke se den. Efter et fistbump og efter stort smil, går det med hastige skridt mod green, for at konstatere at den sørme er gået i. Efter lidt jubel og det obligatoriske foto, går vi med store smil mod næste tee.
Sådan ser en glad journalist ud, når han lige har lavet hole in one.
Men hvis jeg havde besøgt banen for nogle år siden, var det nok ikke blevet til et hole in one. For da var det et par 4-hul. Greenen var den samme, men teestedet lå 90 grader til højre og noget længere tilbage i forhold til det nuværende. Dermed løb hullet parallelt med et hus.
– Da naboen fik små børn, turde han ikke have dem ude i haven, og derfor flyttede vi teestedet, så der ikke var nogen fare, fortæller Flemming Hyveled.
Det vidste jeg ikke noget om på denne dag, men kan efterfølgende konstatere, at jeg er glad for at naboen fik børn og at Solrød Golfklub var så betænksom en nabo.
Solrød Golfklub er både en almindelig golfklub med medlemmer men også en pay and play bane. En kombination, man godt kunne forestille sig kunne give problemer i dagligdagen. Men det kan Flemming Hyveled ikke genkende.
– Det er jo gået meget godt indtil nu, som han siger.
De to ting er også helt adskilt. Selv om han ejer banen, har han ikke noget med klubdriften og medlemmerne at gøre. Alt det er forpagtet ud til klubben.
Medlemmernes hole-in-one bolde har en æresplads
Gjort til skamme
Som sagt er der tale om en kort bane, hvor hullerne ligger tæt op og ned ad hinanden, og der er en del out of bounds. Men efter 11. hul ændrer banen karakter.
De følgende fem huller ligger på den anden side af en lille vej. Her er væsentlig mere plads, og hullerne virker som noget, der kunne ligge på en “almindelig” bane. Der er mere luft mellem dem, der også er længere, og der er sågar to par 5-huller.
Tilbage over vejen nærmer vi os afslutningen på runden. Og i Solrød har de gemt det sværeste hul til sidst. Med en længde på 203 meter fra gul tee og 188 fra rød, er der tale om et velvoksent par-3 hul. Læg dertil at green er trekvart omringet af en sø, og man har opskriften på et voldsomt afslutningshul. Vores drømme om endnu en hole in one forsvinder da også hurtigt, og vi må tage til takke med et par bogeys.
Efter runden taler vi om, hvordan vores små forventninger faktisk blev gjort til skamme. For nok er det ikke en mesterskabsbane, men den er faktisk ganske fin. Og til prisen får man rigtig meget golf for pengene. Der findes baner, som koster både tre og fire gange så meget, som Solrød forlanger, uden at golfoplevelsen nødvendigvis er meget større. Men nu hjælper det selvfølgelig lidt, når man laver en hole in one. På den anden side var min medspiller også positivt overrasket over banen, og han lavede trods alt “kun” en birdie på 3. hul.
BOKS
Solrød Golfklub
Indviet 1995, udvidet 2000
18 huller
4.573 m. fra gul tee
4.047 m. fra røde tee
Greenfee 175,-
