De to danskere, der spiller Q-school på Asia Tour, fik en fin start på turneringen, der omfatter 240 spillere, af hvilke 35 får kort til 2026.
Efter første runde ligger August Thor Høst (billedet/ Jesper Vinzents) nr. 14 i -4 efter at have holdt bogeys væk fra sit kort. Dem havde Kasper Nyland to af, men til gengæld stod han for fem birdies, så han i -3 ligger som delt nr. 20.
Det går ikke lige så godt for de danske deltagere i LETs Q-finale. Efter første runde ligger Cecilie Finne-Ipsen og Cecilie B S Nielsen delt nr. 67 i par, mens Natacha Høst Husted er nr. 106 i +2.
Der spilles på to forskellige baner, så efter i morgen får vi et første ærligt billede af stillingen. Pga. skybrud tirsdag er turneringen afkortet til 72 huller og spilles uden cut.






























