Det ambitiøse golfresort Winston ligger tæt på Danmark, i Mecklenburg-Vorpommern. Her åbnede man under corona for golf før andre tyske forbundsstater. Winston udnyttede chancen for at markere sig og trak folk til. Nu kom også Bernhard Langer forbi til en Legends Tour-turnering på det flotte anlæg, hvor fantasien og forretningssansen er i højsædet.
Golf passede på ingen måde ind i den kommunistiske del af Tyskland under Den Kolde Krig. De få golfbaner i landet blev i 1950’erne lavet om til landbrugsjord, og statschef Erich Honecker kaldte sporten for ”borgerskabets fjollerier”. Ved årtusindskiftet var golf stadig ikke stort. Det forhindrede ikke den hollandske bil-milliardær Wijnand Pon i at anlægge Winston, som i dag sniger sig ind på golflandkortet, selv om de to klassebaner ikke rigtig ligger tæt på noget. Pon var tilsyneladende ligeglad med, om der var grundlag for mange medlemmer i området. Heldigvis. Han var mere optaget af fantasi og golfdrømme, da han i bakkelandskabet nordøst for landsbyen Gneven så et skotsk-inspireret golfanlæg for sig.
Ringenes Herre-golf
De to Winston-baner Links og Open ligger vitterligt midt i ingenting, godt to timer i bil fra færgen i Puttgarden. Men det er et skønt ingenting. Links-banen fra 2011 er som skåret ud af et månelandskab, der pirrer og driller øjnene til at se orker og elvere for sig rende rundt i de menneskeskabte klitter. Landskabet er vildt. Men det er ikke vildnis, for det er netop menneskeskabt. I stedet for at køre overskudsjord fra de 1,2 mio. m3 udgravning til golfbanen langt væk, brugte banearkitekt David Krause jorden til at lave høje og keglespidse pyramider. De tårner op langs alle huller og i alle slags højder, som klitter flere hundrede kilometer fra stranden.
Chefgreenkeeper Jordan Tschimperle beskriver den daglige håndtering af de mange buler på Links-banen.
Jorden på dem er stadig blød og i en modningsproces. Så roughen vokser stadig tyndt. Vi får hjælp fra vores får, der græsser på dem og giver den sure jord naturlig gødning. Med tiden bliver jorden fastere og græsset tættere.
Med andre ord gælder det som altid om ikke at slå skævt. Når det så alligevel sker, er der god motion i at bestige sig gennem den bløde jord og op på en af de endnu græsfattige kegler. Herfra kan man tage en kort pause fra spillet, kigge ud over det eventyrlige landskab og op på den dramatiske himmel, der ofte opstår i dette mikroklima, der er præget af Schwerin-søen vest for baneanlægget.
Mikroklima ved Schwerin-søen
At vedligeholde en golfbane er uforudsigeligt, men lige hér er det ekstra uforudsigeligt, siger Jordan Tschimperle.
Når regnskyerne kommer ind over søen fra sydvest, deler de sig oven over den. Men når de samler sig igen, rammer de af en eller anden grund ikke altid golfbanen. Kommer regnen omvendt ind fra øst, ligger banen lige i skudlinjen og bliver ramt to gange. Skyerne har det simpelthen med at vende om ude over søen og komme tilbage og give banen dobbelt op på brusebad.
Så vi holder faktisk ikke rigtig øje med vejrmeldingerne, forklarer Tschimperle.
Han tilføjer, at vejret i Hamburg og Berlin blot 100 og 150 kilometer væk er helt irrelevant for Winston-greenkeepernes arbejde. Vores gruppe af golfere får syn for sagn. Den ene af dagene falder der stort set ikke en dråbe, selv om samtlige vejr-apps meldte om massiv regn i Gneven. Den kom bare aldrig i Winstons lille tørvejrslomme.
Sin helt egen links
Jordan Tschimperle kom til fra USA som ung praktikant i 2004. Amerikaneren er blevet hængende siden på det 200 hektar store anlæg med de 45 greens, som han ikke tøver med at kalde for sine ”små børn”.
De keglede buler gør Links-banen til ét stort signaturhul, som man ved første øjekast tror er smal og svær. Det er den også, men mest af alt snyder den bare øjet. Der er masser af landingsområder, og bolden springer heldigvis tit tilbage mod midten.
Så vælg det rigtige teested, og tag dig eventuelt tid til to runder på Links. Det giver mulighed for hævn på Krause og hans øjefuppende græskegler. De narrer spilleren til at overse store landingsområder på fairway, som er skjult bag mange af de forbandede buler.
Jeg ved godt, links er et omdiskuteret begreb, og at ordet bruges til at sælge, siger Tschimperle.
Vores links er sin helt egen, men den er alligevel en ordentlig inland links. Her har du svingelgræs, sandholdig jord og bunkers med links-agtigt sand. Til gengæld er greens godt beskyttet, så man kan ikke lave det klassiske lavtflyvende skotske indspil fra 100 meter væk.
Mere business end medlemsbåret
Links-banen blev bestilt i 2009 med klar besked fra bil- og landbrugskongen Wijnand Pon: Det skal være specielt. Og det skal være skotsk. Missionen om noget enestående er i allerhøjeste grad lykkedes. Der venter en sanseoplevelse af de helt store, når først det gamle DDR-kort er fundet frem, og den søvnige flække Gneven omkring 20 minutters kørsel fra Schwerin er nået.
Stefanie Merchel blev i 2011 hevet ind til at markedsføre den dengang nyanlagte Links. I dag er hun forretningsfører og står i spidsen for en progressiv og ungdommelig stab, der får relativt frie tøjler fra de stenrige ejere. De tjener nemlig deres penge på biler og landbrugsudstyr.
Vi ligger en time fra Hamburg og halvanden fra Berlin, siger Merchel.
Derfor har vi et Winston Classic-medlemskab til 1600 euro for lokale, der bruger banen ofte. Den anden type kalder vi Winston Driver. De bor mere end 100 km herfra og kan spille ad libitum for 775 euro om året. Mange af dem er her kun få uger om året, men hvis de spiller meget i de uger, er det hurtigt tjent ind.
Alligevel når klubben kun op på 550 medlemmer, selv når distancemedlemmerne fra de fjerntliggende storbyer tælles med. Det sætter greenfee-spillerne i centrum på et golfanlæg, der emmer mere af business end af medlemsbåret golfklub. I receptionen er der desværre en kontant stemning snarere end imødekommende service. En trolley koster svimlende 12 euro at leje, så jeg kaster mig ud i en elektrisk af slagsen til 26 euro. En flaske vand i restauranten koster 7 euro. Jeg skal lige gnide øjnene en gang, da de ser prisen på golfbolde i shoppen.
Kloge plæneklippere
Men Winston har god grund til at tænke i forretning. Det ser nemlig ret dyrt ud det hele. Man satser hårdt på teknologi og innovation. Droneanalyser af græsvæksten sikrer målrettet indsats over for sygdomme i græsset, insektangreb, tørke, stress fra sol og varme. Diskret mellem klitterne langs fairways på Links-banen ligger intelligente robotplæneklippere på lur, parkeret under de solpaneler, der skaffer dem både tag over hovedet og strøm til klippearbejdet. Winston er endda teststation for seneste generation af robotplæneklippere fra Husqvarna. De er GPS-styrede og kan programmeres til selv at gå videre til næste hul og selv skelne mellem fairway og semirough.
Winston havde et godt 2020 og kom for alvor på det tyske golflandkort. Det kan de takke corona for, rent faktisk. Mecklenburg-Vorpommern var nemlig den første forbundsstat til at åbne for golf under corona, og alle kom til Winston-anlægget for at spille.
Omvendt var vores forbundsstat den sidste til at genåbne efter anden bølge i 2021, siger Stefanie Merchel.
Men intet er normalt for tiden. Priserne på alting stiger, især til energi og vedligehold af banen. Vi har øget kontingentet en anelse, hvilket jeg frygtede ville give klager. Det gjorde det heldigvis ikke.
Greenfee-stigninger rammer også lokalt
Med andre ord sendes det meste af regningen videre til greenfee-gæster, der må betale 20 procent mere, end de gjorde før den aktuelle priskrise.
Foran vaskestationen falder jeg i snak med en ældre herre, som mærker konsekvenserne af prisstigningerne i sin golfhverdag. Han har været begejstret medlem af Winston siden starten. Men på det seneste synes han, at det hele er blevet for business-agtigt og for dyrt, især i restauranten. Han lufter sin harme og foretrækker derfor at være anonym.
Vi spiller ofte mod naboklubber i senior-rækken. Og naboklubber her betyder over 100 kilometer væk. Det føles ikke godt at invitere dem til at betale 160 euro for at spille Links og 120 euro for at spille Open, siger medlemmet.
Skandinavernes hjem Gut Vorbeck
Han og vennerne foretrækker at spise på det hyggelige Gut Vorbeck halvanden kilometer nede ad vejen. Her overnatter min gruppe på omkring 30 mennesker, og det kan bestemt anbefales med gode værelser og dejlig morgenmadsrestaurant. Gut Vorbeck er ejet af WINSTONgolf, der også samarbejder med Schloss Basthorst med 120 værelser omkring 10 minutters kørsel fra baneanlægget. Ellers er der det Winston-ejede Schloss Kaarz med 22 værelser, der ligger 20 minutters kørsel væk, men som for tiden huser ukrainske flygtninge.
Vores skandinaviske gæster som jer foretrækker Gut Vorbeck, lidt væk men alligevel i gåafstand fra banerne. De gør det faktisk til deres hjem, siger Stefanie Merchel.
Det har hun helt ret i. Vi er en stor gruppe på 30 mennesker, der har sat os på samtlige værelser på det hyggelige Gut Vorbeck. Efter at have spist udmærket i klubrestauranten om aftenen, indtager vi verandaen foran gæstgiveriet, til et par ekstra glas i de dejlige sommeraftener. Vi går i kælderen og henter drikkevarer og skriver dem på værelset, efter æresprincippet. Morgenmaden er forrygende og kan få dig til at glemme alt om din starttid.
Open-banen
Selv om Links-banen er den mest opsigtsvækkende, er Open den bedste af de to. Den er også den klart mest brugte. Som navn giver Open mening til en bane, hvor de fleste forhindringer er synlige, med velplacerede søer og træer. Høj rough, der hverken er for tyk eller for tynd. Man kan finde sin bold. Greens er i formidabel stand, og de let bølgende fairways giver sjældent et uretfærdigt leje. Eneste problem er bunkers, hvor sandet bare er for tungt og tykt. Under renovering af dem i 2020 valgte man desværre at spare lige netop på sandets kvalitet. Det kan undre, når banearkitekt Holger Rengstorf selv var inde over renoveringsprojektet af den bane, han lavede i 2002.
Lækkert træningsanlæg og god lillebane
Den lille bane Kranich er også værd at besøge og kan løbes rundt på en stor halv time. Den er en miniudgave af både Open og Links, hvilket er godt tænkt. Greens er næsten lige så store som ude på banerne. På det afsluttende hul 9 skal man ind over en kløft. Begynderspillere med selvindsigt kan overveje at krybe højre om.
På den første dag var jeg nær blevet hængende på den spændende træningsbane. Greenfee på WINSTONgolf inkluderer ”adgang til driving range”, som det lidt frækt er formuleret over for gæsterne. Det er en måde at sige, at du selv skal betale for træningsbolde. Men adgangen til range er nu alligevel værd at tale om. En bølget driving range med niveauer og virkelighedstro, hævede greens med relevante bunkers i vejen. Ikke mindst har du adgang til at slå ud fra velplejet græs. Fordyb dig en times tid omkring den enorme kortspilsgreen. Den har tre plateauer med både høj og lav rough omkring. Netop dét slag bliver utvivlsomt relevant på begge baner.
Besøg fra Bernhard Langer
I vores gruppe endte vi med at spille Open-banen to gange og Links en enkelt. Det var et godt valg, for vi var så heldige at kigge forbi Open-banen, kort før selveste Bernhard Langer og hans aldrende kumpaner skulle spille Legends Tour på den. Den var derfor i topstand. Græsset var saftigt efter et forår med 50 procent mere regn end normalt. Bolden rullede upåklageligt på de jævne og ensartede greens, der var hastige uden at være overdrevent hurtige.
