Igen i år var mange kendte med, da golf2change rejste penge til, at Rotary kan arrangere sommerlejr for langelandske børn, der ellers ikke havde mulighed for at komme på ferie. Kunstneren Henriette Lorentz havde skænket et maleri, der blev overrakt til vinderen Torben Christensen (46 point!), men det, der overraskede de fremmødte mest, var Stig Rossens duet med Stefan Rasmussen.

Stefan Rasmussen? Var det ikke ham, der …? Jo, han var luftkaptajnen, der blev helt ved at nødlande sit fly heldigt ved Stockholm og siden kom i Folketinget for De Konservative. Nu viser han som pensionist sin kunnen som jazzsanger og har udgivet to albums.

34.310 kr. blev det kontante udbytte, der ikke mindst skyldtes støtten fra Jan Linnebjerg, Joachim Solberg, Flemming Østergaard, Tama Rosanes, Stefan Rasmussen, Klaus Berggren, Stig Rossen, Uffe Holm og Michael Berg og sponsorerne Sydbank og Expert/Punkt 1 Rudkøbing.

Forrige artikelLars Larsen er død – 71 år gammel
Næste artikelAABENRAA GOLFUGE 2019 BLEV EN STOR SUCCES
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.