Hamish Brown (billedet/ Getty) vendte efter for-9 i par, men bag-9 gik meget bedre. Han spillede dem i -4, bl.a. med birdies på tre af de fire sidste huller, og dermed manglede han kun et enkelt slag i at indhente Julien Sala, Frankrig, der blev nr. 1 i -12. Til gengæld var han et slag foran fem spillere, der delte tredjepladsen, og det var vigtigt, når det gjaldt pengepræmierne. Brown fik 33.000 €, mens de fem bag ham hver fik 15.200 €.
Martin Leth Simonsen blev nr. 35 i -3 og Victor Bjørløw nr. 44 i -1.
På D P World Tour blev der store forskelle i toppen på sidste dag, men stadig med sydafrikansk dominans. Michael Hollick sejrede i -18 foran Hennie du Plessis -17 og østrigeren Bernd Wiesberger -14.
Jeff Winther blev bedste dansker som nr. 16 i -7, mens Niklas Nørgaard med en slutrunde i -3 rykkede frem som nr. 30 i -5. Rasmus Neergaard-Petersen kan ikke have været i bedste form. Med en runde i +5 røg han tilbage som nr. 52 i par. Han startede med +4 på de tre første huller.
På LET spillede Carolina Chacarra, søster til Eugenio Chacarra, en ny forrygende runde, da hun I hulencourt Women’s Classic sejrede i -12, tre slag foran Keisey Bennett, Australien og fem foran Aditi Ashok, Indien.
Smilla Tarning Sønderby sluttede som nr. 12 i -1, Sofie Kibsgaard som nr. 35 i +4 og Cecilie Finne-Ipsen som nr. 67 i +13.






























