Mange danske spillere gjorde det godt torsdag. Bedst af alle Hamish Brown, der i Le Vaudreuille Challenge i Frankrig deler førstepladsen med Martin Vorster, Sydafrika og Alexander Knappe, Tyskland i -6. På Gettys billede ser han mellemfornøjet ud med sit drive på første hul, men det gik endda.
Martin Leth Simonsen er nr. 5 i -4 på trods af et tilbageslag med dobbeltbogey – bogey på hul 1-2. Anders Emil Ejlersen er nr. 24 i -2, Kristian Hjort Bressum og Victor Bjørløw nr. 48 i par, mens Sebastian Friedrichsen som nr. 69 i +1 skal vinde et slag for at klare cuttet fredag.
I Sverige spillede Smørums Claes Thrane Borregaard sig i MoreGolf Mastercard frem i delt føring med Rasmus Holmberg, Sverige, mens Morten Ørum Madsen er nr. 6 i -2.
På WP World Tour ser det sydafrikansk ud i toppen af BMW International Open: 1. Hennie du Plessis og Jayden Schaper, begge Sydafrika -6. 3. J C Ritchie, Sydafrika og Abthony Quayle, Australien -7.
Jeff Winther og Niklas Nørgaard er delt nr. 22 i -4. Nørgaard fik fem birdies i træk på hullerne 5-9! Rasmus Neergaard-Petersen er nr. 39 i -3 og Jacob Skov Olesen nr. 67 i -2. Det ser ikke umiddelbart så godt ud for Lucas Bjerregaard i +2 som nr. 141, men vi ved jo, at han kan score i stimer ind imellem.
På spindesiden ligger Sofie Kibsgaard i Hulencourt Women’s Open nr. 24 i par, mens Cecilie Finne-Ipsen og Smilla Tarning Sønderby er delt nr. 60 i +3. De tre slag lagde Finne-Ipsen med en triple bogey på hul 1.
I Swedish Strokeplay fører Clara Moyano Reygosa, Spanien i -6, men er skarpt forfulgt af Cecilie Leth-Nissen i -5 og som nr. 5 Sarah Skovgaard Bils i -4.






























