Hvorfor får nogle golfklubber værdi ud af teknologi – mens andre skuffes?

Søllerød Golfklub har arbejdet med robotter i flere år. Men den vigtigste læring handler hverken om robotter eller kunstig intelligens. Den handler om ledelse, læring og evnen til at træffe de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt.

Der bliver talt meget om teknologi i dansk golf i disse år.

Robotter klipper fairways. Data fylder mere og mere i driften. Kunstig intelligens er begyndt at finde vej ind i både administration og beslutningsprocesser. Samtidig står mange klubber med de samme udfordringer: stigende forventninger fra medlemmerne, mangel på kvalificerede medarbejdere og et konstant behov for at få mere kvalitet ud af de ressourcer, man har til rådighed.

Teknologien bliver ofte fremhævet som svaret på mange af disse udfordringer. Men virkeligheden er mere nuanceret. For mens nogle klubber oplever markante forbedringer i både kvalitet, fleksibilitet og drift, står andre tilbage med følelsen af, at investeringen ikke helt har leveret det, man håbede på.

Hvorfor?

For at finde svaret tog jeg til Søllerød Golfklub, hvor course manager Mads Andersen gennem mere end 25 år har arbejdet med udvikling, pleje og drift af golfbaner. Han har oplevet udviklingen fra traditionelle maskiner til GPS-styring, robotter, digitale værktøjer og nu de første bølger af kunstig intelligens. Det har givet ham et perspektiv, som er værd at lytte til.

I dag er Søllerød blandt de klubber i Danmark, der har arbejdet længst og mest konsekvent med robotteknologi på banen. Men det interessante er ikke antallet af robotter. Det interessante er den måde, klubben har arbejdet med dem på.

Jeg troede egentlig, vi skulle tale om robotter. I stedet kom vi til at tale om ledelse.

“Jeg tror faktisk ikke, robotterne er den største forandring. Den største forandring er, hvad det gør ved vores måde at arbejde på.”
– Mads Andersen

Den største historie handler ikke om robotter

Når man besøger Søllerød Golfklub, er robotterne svære at overse. De er blevet en naturlig del af hverdagen på banen og et synligt tegn på, at klubben har taget teknologien til sig.

Men for Mads Andersen er de ikke den mest interessante del af historien.

Alt for ofte starter diskussionen med selve teknologien. Hvilken robot skal vi vælge? Hvilket system skal vi investere i? Hvor meget kan vi spare?

Men de spørgsmål kommer ifølge Mads for tidligt.

Det første spørgsmål bør være et helt andet:

“Hvad er det egentlig, vi gerne vil opnå?”

Det lyder enkelt. Men måske er det samtidig det spørgsmål, som alt for mange springer over.

For teknologi er ikke en strategi. Teknologi er et værktøj. Hvis målet er uklart, bliver resultatet sjældent godt. Hvis målet er tydeligt, bliver det langt lettere at vælge de rigtige løsninger.

Det er måske her, den første store forskel opstår mellem de klubber, der får værdi ud af teknologi, og dem der bliver skuffede.

Søllerød startede med banen – ikke med robotterne

Når man ser den nuværende robotflåde i Søllerød, kan det være fristende at tro, at klubben tidligt traf en strategisk beslutning om at satse stort på teknologi.

Men sådan var det ikke.

Man startede ikke med tolv robotter. Man startede med to.

Og endnu vigtigere: Man startede ikke med teknologien.

Man startede med banen.

Hvor blev ressourcerne brugt? Hvor oplevede medlemmerne størst værdi? Hvor kunne kvaliteten løftes mest?

Svarene pegede blandt andet på fairways. Her blev der brugt mange timer, og samtidig er det et af de områder, som medlemmerne oplever igen og igen gennem runden.

Robotterne blev derfor ikke målet i sig selv. De blev et muligt svar på nogle konkrete udfordringer.

Det lyder måske som en lille detalje. Men i virkeligheden er det en fundamental forskel.

For alt for mange projekter starter med fascinationen af løsningen.

I Søllerød startede man med problemet.

Det var også derfor, klubben valgte at gå forsigtigt frem. Robotterne blev introduceret gradvist, så organisationen kunne lære undervejs. Ikke fordi man var usikker på teknologien, men fordi man vidste, at den største udfordring sjældent ligger i maskinen.

Den ligger i måden, man arbejder på.

Læringen ligger ofte i fejlene

Noget af det mest interessante ved samtalen med Mads Andersen er hans syn på fejl.

For når vi taler om teknologi, elsker vi succeshistorierne. Vi fortæller gerne om de flotte resultater, de gode business cases og de positive erfaringer. Men vi taler sjældent om fejlene.

Mads ser det anderledes.

For ham ligger læringen ofte netop dér.

I de antagelser, der viste sig at være forkerte. I de arbejdsgange, der måtte justeres. I de ting, der tog længere tid end forventet.

“Den største fejl er nok at tro, at arbejdet er færdigt, når robotten er købt.”
– Mads Andersen

Det lyder som en simpel konstatering, men rummer måske en vigtig pointe for en branche, der står over for store forandringer.

For hvis man forventer, at alle svar ligger klar på forhånd, bliver man hurtigt skuffet. Hvis man derimod ser fejl som en naturlig del af udviklingen, bliver de pludselig en kilde til indsigt.

Søllerøds rejse handler derfor ikke om at have fundet den perfekte løsning.

Den handler om at have opbygget en organisation, der er villig til at lære undervejs.

Problemet er sjældent robotten

Hvis der er én erkendelse, som står særligt stærkt tilbage efter flere timers samtale med Mads Andersen, så er det denne:

Når teknologi ikke skaber værdi, er det sjældent teknologien, der er problemet.

“Når folk spørger mig om robotter, handler det ofte om maskinen. Men i virkeligheden handler det om alt det rundt om maskinen.”

Han nævner manglende indsigt i egen drift. Manglende data. Manglende ejerskab. Manglende forståelse af, hvad man egentlig forsøger at opnå.

For robotter løser ikke dårlige processer. Data løser ikke uklare mål. Og kunstig intelligens løser ikke manglende ledelse.

Tværtimod.

Teknologi har det med at gøre styrker stærkere og svagheder mere synlige.

Derfor er de klubber, der får størst værdi ud af teknologi, sjældent dem med den nyeste teknologi.

Det er ofte dem, der forstår deres drift bedst.

Teknologi er organisationsudvikling

Mads er også tydelig omkring én anden ting.

Teknologi kan ikke implementeres af ledelsen alene.

“Det skal ikke være en chef-ting. Det skal gerne være en medarbejder-ting.” – Mads Andersen

For de mennesker, der skal arbejde med teknologien hver dag, skal også være med til at forme den måde, den bliver brugt på.

Derfor handler teknologi i sidste ende mindre om maskiner og mere om mennesker.

Det er også derfor, Mads ser fremtidens greenkeeper anderledes end tidligere generationer.

Det klassiske håndværk vil fortsat være fundamentet. Forståelsen for græsset, jorden, vejret og spillet forsvinder ikke.

Men ovenpå fundamentet bygges der nye kompetencer.

Data. Analyse. Planlægning. Teknologiforståelse. Evnen til at omsætte information til handling.

“Vi bliver nødt til at lave det skifte, hvor man ikke bare er maskinfører længere.”

Det handler ikke kun om Søllerød.

Det handler om fremtidens greenkeeperfag.

Et indspark til hele dansk golf

Måske er det her, Søllerøds erfaringer bliver mest relevante.

For diskussionen handler i virkeligheden ikke om robotter.

Den handler om omstilling.

• Hvordan tiltrækker vi fremtidens medarbejdere?
• Hvordan udvikler vi de medarbejdere, vi allerede har?
• Hvordan skaber vi mere kvalitet uden nødvendigvis at få flere ressourcer?
• Hvordan bruger vi data bedre?
• Hvordan træffer vi bedre beslutninger?

Ingen af de spørgsmål bliver løst af robotter alene.

Men de bliver heller ikke løst uden teknologi.

Derfor handler fremtidens golfklub måske mindre om teknologi, end mange tror. Den handler om evnen til at omstille sig, evnen til at lære, evnen til at udvikle kompetencer og evnen til at træffe beslutninger på et bedre grundlag.

Robotterne er blot et synligt symbol på den udvikling.

Da jeg forlader Søllerød Golfklub, står robotterne stadig derude på banen. De er uden tvivl en del af fremtidens golf.

Men det er ikke dem, jeg tænker mest på på vej hjem.

Jeg tænker på den disciplin, som ligger bag. Tålmodigheden. Nysgerrigheden. Villigheden til at starte småt, lære undervejs og justere kursen, når virkeligheden viser sig at være mere kompleks end planen.

Gennem de seneste år har golfbranchen brugt mange kræfter på at diskutere, hvilke robotter der er bedst. Måske burde vi bruge lidt mere tid på at diskutere, hvilke problemer vi egentlig forsøger at løse.

For erfaringerne fra Søllerød peger på noget vigtigt.

De klubber, der får størst værdi ud af teknologi, er sjældent dem med den nyeste teknologi.

Det er dem, der forstår deres drift bedst.

Dem, der involverer deres medarbejdere.

Dem, der tør lære af deres fejl.

Og dem, der bliver ved med at stille det spørgsmål, som Mads Andersen igen og igen vender tilbage til:

“Hvad er det egentlig, vi gerne vil opnå?”

Måske er det ikke bare et godt spørgsmål, når man skal investere i teknologi.

Måske er det det vigtigste spørgsmål for hele dansk golf i de kommende år.