Så er der kun en enkelt runde tilbage af Q-school final stage på DP World Tour, hvor ingen af de to danskere, der klarede cuttet, scorede voldsomt.

Faktisk lå Hamish Brown i +1 efter ni huller, men dog i par efter 17. Så scorede han en eagle på dagens sidste hul, og så var han fremme i top-20 igen som nr. 13 i -16.

Her skal han helst også være i morgen eftermiddag, for der er tourkort til de 20 bedste, og lige nu er man nr. 20 i -15. Zander Lombard (billedet/ Getty), Sydafrika er i gang med noget helt specielt og er i -29 syv slag foran nr. 2.

Søren Broholt Lind spillede de første fem huller i -2, men resten af runden i +2, så han faldt tilbage som nr. 49 i -9. Bare det, at han klarede cuttet, har sikret ham adgang til HotelPlanner Tour 2026, men han drømte utvivlsomt om mere.

Forrige artikelKun to danskere i Q-finalen
Næste artikelÆrgerlig dansk afslutning på Q-school
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.