Nu er det fastslået, at et af ofrene for branden på Le Constellation Bar i den schweiziske bjergby Crans-Montana var et 17-årige italiensk golftalent, Emanuelle Galeppini.

Han var sammen med to venner, der overlevede med forbrændinger, taget hen på baren, hvor en ekstrem skødesløshed med vandfald, sat på champagneflasker, førte til en lynhurtig udviklet brand, da vandfaldene fik fat i loftet, som var beklædt med brændbart materiale. I alt omkom omkring 40 personer, mens ca. 100 stadig er på hospitalet. Gettys billede viser, hvordan blomster hober sig op foran baren.

Galeppini satsede på en golfkarriere og boede i Dubai. Han gik på Tommy Fleetwood Academy og var i den italienske landsholdstrup. Han havde vundet flere turneringer, bl.a. Nick Faldo U-16, og han regnede med at skulle spille collegegolf i USA.

Crans-Montana er stedet, hvor DP World Tour hvert år afvikler Omega European Masters, som flere gange har givet dansk sejr.

Forrige artikelSådan spilles majors i 2026
Næste artikelVinteren og danske golfklubber
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.