Jeppe Kristian (billedet/ Getty) var i Irish Challenge på HotelPlanner Tour den dansker, der gjorde det bedst torsdag. Han gik i -4, et slag dårligere end den førende Oliver Farr.

De øvrige danskere har samlet sig pænt. Som nr. 32 i -1 ligger John Axelsen, Martin Leth Simonsen, Victor Sidal Svendsen og Peter Launer Bæk, mens man som nr. 82 finder Jens Kristian Thysted, Christoffer Bring og Gustav Frimodt i -1.

I Nexo Championship på DP World Tour fører sydafrikaneren Richard Sterne i -5, mens Alexander George Frances er nr. 27 i par og Jacob Skov Olesen nr. 43 i +1. I +4 deler Jeff Winther og Hamish Brown som nr. 90.

På LET Access Tour klarede kun to af syv danske spillere cuttet i Ahlsell Trophy, mens bl.a. Amalie Leth-Nissen faldt ud. Hendes søster Cecilie Leth-Nissen er nr. 8 i -1, mens Sarah Skovgaard Bills er nr. 38 i -3. Svenske Isabell Ekström fører i -5.

I Forsbacka Open faldt danskerne tilbage, så de bedst placerede er Morten Ørum Madsen og Frederik Birkelund som nr. 14 i -2. Amatøren Carl Annerfelt fører i -11 efter en runde med bl.a. to eagles.

Første runde er ved at være færdig i FedEx St. Jude Championship. Akshay Bhatia fører i -8 efter at have sluttet med en eagle og to birdies. På delt andenplads ligger Harry Hall, Justin Rose og Bud Caley -6, mens Tommy Fleetwood i -5 har to huller til at forbedre sin position.

De 50 bedste fortsætter til BMW Championship, og vi bemærker, at Bud Cauley ligger til at avancere fra nr. 53 til nr. 20, mens Rickie Fowler synes at skulle avancere fra nr. 64 til nr. 48.

Forrige artikelFexEx Cup slutspillet starter uden Rory McIlroy – weekendens turneringer
Næste artikelJeppe Kristian og Gustav Frimodt i top-7 – fredagsoversigt
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.