Fredag var en meget bedre dansk dag rundt i verden, og adskillige danskere krøb inden for de ‘rigtige’ placeringer på Q-school.

Som fx Jeppe Kristian, der på Fontanals GC startede på hul 10 med en birdie. Han havde fået to bogeys, da han manglede seks huller, og på dem lavede han seks birdies! -5 for dagen og avancement til nr. 11 i -5. Dermed ligger han blandt de 24, der efter to runder mere får adgang til finalen på Q-school. John Axelsen er også inde i varmen som nr. 22 i -4, mens Mads Laage ligger nr. 47 i par, Morten Ørum Madsen nr. 54 i +1 og Kasper Nyland nr. 68 i +5.

På Isla Canela Links mistede Martin Leth Simonsen førstepladsen, men han tænker formentlig mest på, at han som nr. 7 i -10 ligger sikkert indenfor de 24 kvalificerende pladser. Han er imidlertid ikke bedste dansker mere. Det er Kristian Hjort Bressum (billedet/ Jesper Vinzents) som nr. 2 i -12 efter en runde i -7. Victor Bjørløw er nr. 48 i -1.

Også Bressums klubkammerat fra Great Northern, Christian Jacobsen, rykkede stærkt fremad, så han nu er nr. 11 i -6 på Desert Springs. Anders Emil Ejlersen og Søren Broholt Lind er delt nr. 45 i par, mens Joachim B. Hansen er nr 58  +2 og Christoffer Bring nr. 61 i +3.

Endelig ligger Peter Launer Bæk som nr. 62 på Golf las Pinaillas i +2 ikke optimistisk.

De to danskere i Rolox Grand Final på Mallorca lurer stadig på at rykke frem i top-20 på Road to Mallorca, men de faldt begge en smulle bagud fredag. Victor Sidal Svendsen er nr. 22 i -2, mens Jonathan Gøth-Rasmussen er nr. 29 i -1. Svendsen er nu nr. 25 og Rasmussen nr. 26 på Road to Mallorca.

I Maybank Championship i Malajsia rykkede Emily Pedersen frem som nr. 12 i -7, mens Nanna Koertz Madsen er nr. 18 i -6.

Hye-Jin Choi, Sydkorea fører i -14 foran Ruoning Yin, Kina og Hannah Green, Australien -9.

Forrige artikelMartin Leth Simonsen og Kristian Holm Bressum reddede den danske torsdag
Næste artikelMange danske chancer på Q-school før sidste runde – lørdagsoversigt
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.