Japaneren Kota Kaneko (billedet Getty) holdt til mål på DP World Tour, da Austrian Alpine Open open blev færdigspillet efter en times afbrud pga. tordenfare. Man havde forudset risikoen og sendt feltet ud i trebolde fra såvel første som tiende tee.
Da spillet blev genoptaget, så det ud, som om de førende havde haft tid til at blive nervøse. Først faldt Bernd Wiesberger ud af kampen om førstepladsen, og derefter fik Ricardo Gouveia, Portugel og amerikaneren Davis Bryant ikke deres birdieputts i. Det så også ud, som om Kaneko havde problemer, men den seje rough blev til hans fordel, når den holdt godt fast på hans bold, når katastrofen truede. Ikke mindst, da han undgik at ryge i vandet på 18. Lettet kunne han sikre sig sejren i denne stilling i toppen: 1. Kota Kaneko, Japan -18. 2. Ricardo Gouveia, Portugal og Davis Bryant, USA -16. 4. Bernd Wiesberger, Østrig, Gregorio de Leo, Italien og Rafa Cabrera Bello, Spanien -15.
Jacob Skov Olesen fandt tilbage til sit bedste spil med en runde i -5. Han startede på hul 10, fik to hurtige birdies, men fik bogeys på 15 og 17, vendte i -1, men så var resten af turneringen opvisning. Hul 1-9 blev spillet i -4, så han sluttede i -5 og i samlet -10 blev nr. 26. Lucas Bjerregaard blev nr. 59 i -3.
I Challenge d’España vandt sydafrikaneren Ryan van Velzen i -17 foran Dan Erickson, USA og Wil Besseling, Holland -15. Victor Bjørløw spillede en ny, fin runde i -4, rykkede endnu 14 pladser frem til 14. pladsen i -10 efter at have været nr. 84 efter åbningsrunden. Christian Jacobsen rykkedxe otte pladsen frem og blev nr. 44 i -4.
Der mangler stadig en runde i de to amerikanske turneringer, og selv om Nicole Broch Estrup ikke kunne levere en pendant til sin eventyrlige første runde, kæmpede hun sejt for sagen. Forholdene var sværere end første dag, men en eagle og to birdies hjalp godt på de syv bogeys. Han er nu nr. 7 i -3 med disse spillere foran sig: 1, Soo Bin Joo, Sydkorea -8. 2. Aki Iwai og Chizzy Iwai, begge Japan, , Some Lee, Sydkorea, Celine Boutier, Frankrig og Laetitia Bech, Israel, alle -4.
I Charles Schwab Challenge er der, bortset fra japaneren Hideki Matsuyama, kun amerikanere i toppen: 1. Eric Cole -12. 2. Ryan Gerard -11. 3. Mac Meisner og J J Spaun -10. 5. Matsyama, Alex Smalley og Russell Henley -9.
Danskerne holdet sig pænt i baggrunden: 27. Rasmus Neergaard-Petersen -3. 75. Thorbjørn Olesen +5.






























