Forholdene var meget svære på første dag af Estrella Damm N A Andalucia Masters på Valderrama, så mange, der kom tidligt i klubhuset med scorer godt over par, lå helt pænt placeret til slut.

Sikkerhed var løsenet, og den havde især Søren Kjeldsen med en bogey og to birdies. -1 placerer ham som delt nr. 4 sammen med bl.a. Joachim B. Hansen, hvis scorekort havde noget flere udsving. Foran sig har de efter første runde franskmanden Julien Guerrier – 4, spanske Rafael Cabrera Bello -3 og Romain Langasque, Frankrig -2.

Thorbjørn Olesen spurtede smukt med birdies på 16 og 17 og sluttede som nr. 22 i +1, ligesom Nicolai Højgaard efter for-9 i +3 kom tilbage på de sværere bag-9 og ligger som 39 i +2.

Jeff Winther ligger nr. 57 i +3, mens Thomas Bjørn og Lucas Bjerregaard er delt nr. 74 i +4.

Challenge Tour ligger Niklas Nørgaard Møller i Emporda Challenge, også i Spanien, som nr. 17 i -4 med en bogeyfri runde, to slag efter de seks, der deler føringen i -6.

Oliver Hundebøll ligger som 22 i -3, Nicolai Kristensen som 35 i -2, Martin Leth Simonsen som 48 i -1, mens Marcus Helligkilde er nr. 86 i +2.

Ni danske spillere fik den bedste kategori i ECCO Tours Q-school-finale i Sverige: 2. Hamish Brown, Aalborg -6. 3. Jonas Lykke Petersen, Hillerød (a) -4. 5. Frederik Birkelund, Hillerød (a) og Tobias , begge The Scandinavian (a) -3. 8. Christoffer Bring, Næstved og Marcus Garfield Hansen, Fredensborg (a) -2. 18. Magnus Krebs, Ørnehøj, Malthe Tandrup Laustsen, Aalborg (a) og Frederik Severin Tøttenborg, Smørum -1.

 

Forrige artikelHillerøds kæmpeprojekt ramt af uheld
Næste artikelPænt i USA
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.