At feltet i Infinitum ECCO Masters er spækket med stærke udlændinge ses klart af stillingen, efter at samtlige deltagere har spillet såvel Hills Course som Lakes Course. Kun to danskere er i top-12 og en enkelt er delt nr. 13.

Den glædelige danske præstation stod Martin Leth Simonsen (billedet/ Getty) fra Aalborg GK for, da han med en runde i -8 – ni birdies og en enkelt bogey – placerede sig som nr. 2 i -12, to slag efter finnen Matias Honkala. Simonsen er to slag foran Jean Bekirian, Armenien og  Thom Hoetmer, Holland, mens Kasper Nyland er delt nr. 5 i -8 og Frederik Birkelund, Næstved delt nr. 13 i -6, i øvrigt delt med bl.a. Ryder Cup spilleren Edoardo Molinari fra Italien.

Når vi ikke skriver en klub bag Kasper Nyland, skyldes det, at han ikke er medlem af nogen dansk klub.

Cuttet lå ved 45 og lige, og 15 spillere kunne fryde sig over at være delt nr. 45, bl.a. fem danske spillere.

Finalerunden spilles på Lakes Course, hvor Honkala og Leth Simonsen slår ud som de sidste kl. 10.39.

Forrige artikelStærke udlændinge dominerer Infinitum ECCO Masters
Næste artikelGolfbladet – Februar 2026
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.