Den 37. af 42 turneringer i årets Race to Dubai er Alfred Dunhill Links Championship, der udspiller sig på tre forskellige fremragende linksbaner: Carnoustie, Kingsbarns og Old Course St. Andrews, hvor søndagens finalerunde også spilles.
Turneringen er to gange vundet af danskere. I 2015 Thorbjørn Olesen og i 2018 Lucas Bjerregaard. Sideløbende med de professionelles turnering spilles en pro-am, som faktisk også to gange er vundet af danskere med deres makkere: Thorbjørn Olesen og Søren Hansen.
Årets felt er meget stærkt. Sidste års vinder Robert MacIntyre, som på Gettys sejrsbillede røber, at vejret ikke var ret godt sidste år, forsøger at forsvare sin titel, men det bliver ikke let mod det sidste års hyppigste vinder, Matt Fitzpatrick, hans bror Alex Fitzpatrick, Tyrell Hatton, Cameron Smith, Tommy Fleetwood m. fl.
Fire danske spillere deltager: Jeff Winther, Niklas Nørgaard, Jacob Skov Olesen og Marcus Helligkilde, og især Winther er for tiden i topform, så lad os håbe.
De tre linksbaner er alle tiders at se spillet på, så det kan blive en skøn golfweekend, hvis altså ikke det danske vejr er så godt, at man ikke vil afstå fra det – men så kan man jo stille sit tv i døren ud til haven og se ude fra!





























