Lucas Bjerregaard (billedet/ Getty) var tidligt ude i Austrian Open, og dermed var han hele dagen blandt de forreste på leaderboardet, da han gik i -6. Hans første score, som ikke var par, var en dobbeltbogey, og da han vendte fra hul 18 til hul 1, lå han i +1, men så kom der unægtelig mere fart i scoren med hul 1-9 i -7.
De øvrige danske spillere havde ingen specielt god dag: 57. Jacob Skov Olesen -1. 83. Marcus Helligkilde par. 132. Jeff Winther +3.
Yanhan Zhou, Kina fører i -8 foran Ricardo Gouveia, Portugal -7.
I Jabra Ladies Open de France på Evian fører norske Dorthea Forbridg i -5 foran Disha Dagar, Indien, Hannah Screen, og Sara Byrne, England -4. Sofie Kibsgaard er nr. 7 i -2 i turneringen, hvor boldene slår ud fra hul 6 og hul 15, så man let læser forløbet af en spillers indsats forkert.
Challenge d’España spilles på Isla Canela, som mange danskere har spillet. Det synes ikke at være tilfældet for spillerne i denne turnering, for bedste dansker er Jacob Worm Agerschou som nr. 40 i -1, mens Anders Emil Ejlersen og Kristian Hjort Bressum er nr. 59 i par og Victor Bjørløw nr. 84 i +1.
Martin Leth Nissen, Aalborg kan vinde sin tredje sejr i år i Trust Forsikring Championship, der på Lyngbygaard GC spilles med stableford-beregning. Før sidste runde ligger han i +11 nr. 2, et slag efter svenskeren Jesper Sandborg og et foran en anden svensker, David Nyfjäll. Jamie Tofte Nielsen, Søllerød og Mads Laage, Great Northern er delt nr. 5 i +8, mens Oliver Hundebøll er nr. 9 i +6






























