Great Northern er klar til DM-slutspil i sin første sæson i elitedivisionen. Klubben fra Kerteminde vandt 12-6 i Næstved, mens Smørum med samme cifre slog Søllerød. Det betyder, at Great Northern har vundet gruppen foran Smørum uanset søndagens resultater, mens Søllerød rykker direkte ned. På Jesper Vinzents foto ses August Thor Høst, der vandt begge sine opgør for Great Northern.

Det er betydeligt mere jævnbyrdig i Vest, efter at Silkeborg ude besejrede Esbjerg 11-7, mens Odder slog Gyttegård 15-3. Dermed rykker Gyttegård direkte ud. Esbjerg og Odder har 6 mp og Silkeborg 5. Søndagens opgør hedder Silkeborg – Odder og Gyttegård – Esbjerg.

I damernes østkreds har Smørum stadig maksimumpoint. Dagens overraskelse var, at Nanna Koerstz Madsen stillede op og vandt dagens sidste single 6-5 over Christina Thouber. Hillerød vandt 9-3 over Køge, som ganske vist ligger nr. 2, men søndag møder Smørum. Taber de den match, mens Hillerød slår Kokkedal, går Smørum og Hillerød til slutspil.

I vestkredsen er Viborg allerede vinder, efter at de slog Aalborg 7-5 på trods af, at Marie Elene Madsen allerede er taget til USA og ikke kunne være med. Odense rykker direkte ud efter nederlag 1-11 i Vejle. Vejlenserne har nu 5 mp mod Aalborgs 4, men holdene mødes i sidste runde, hvor Vejle klarer slutspilspladsen med uafgjort.

Forrige artikelFlot dansk moving day
Næste artikelSkov Olesen nr. 3 -Jeppe Kristian nr. 3 – Emily Pedersen nr. 19
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.