Jeff Winther (billedet fra hul 18/ Getty) har to gange været nr. 2 i Open de France og elsker at spille på Golf National ved Paris, også nu, hvor hullerne 4, 5 og 6 er lagt om. Det viste han torsdag, hvor han spillede første runde af Golf de France i -5 med seks birdies og en bogey. Det placerer ham som nr. 10, blot et slag efter otte spillere på delt andenplads: Thriston Lawrence, Matteo Manassero, Matt Fitzpatrick, Gregorio de Leo, Jason Scrivener, Kristoffer Reitan, Sam Bairstow og Ockie Strydom.

Forrest ligger den forsvarende mester, Michael Kim fra USA, i -8 efter storartet spil.

Frederikshavn er vært for en afdeling af D P World Tours Q-school, men et deltagerantal på blot 56 gør, at kun nr. 13 og lige går videre til stage 2. Mange danskere er inde i spillet før sidste runde, og nogle af dem kan måske blive meget glade for, at definitionen er nr. 13 og lige, så de ikke skal spille omkamp.

Amerikaneren Hunter Epson fører i -12, mens Jamie Tofte Nielsen, Mads Fugl Rasmussen og Søren Broholt Lind er delt nr. 5 i -8, John Axelsen, Oliver Hundebøll og Jonas Lykke Petersen er delt nr. 12 i -6 og Frederik Birkelund nr. 22 i -3.

Før sidste runde af Folksam Championship på Barsebäck Golf & Spa fører Albin Tidén, Sverige, Hlynur Bergsson, Island og Oskari Nikku, Finland i -7. Kasper Nyland er nr. 7 i -5, mens Bjørn La Cour Søborg og Claes Thrane Rasmussen er delt. nr. 12 i -4.

Forrige artikelPresidents Cup: Nu skal det være! II
Næste artikelUSA fører 3-2, men det kunne have været omvendt – et vigtigt minut før start
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.