Før sidste runde af Q-school stage 1 i Frederikshavn fører Martin Leth Simonsen i -11 foran Robert Moran, Irland -9.

Nu ved vi, at 14 og lige går videre, og på de placeringer ligger yderligere tre danskere: 7. Mads Laage -4. 9. Peter Launer Bæk og Claes Thrane Borregaard -2. Med små afstande har følgende danske spillere også muligheder endnu: 18. Gustav Frimodt par. 21. Frederik Birkelund, Kristoffer Max og Jamie Tofte Nielsen +1.

I FootJoy Championship på Barsebäck har Morten Ørum Madsen (billedet) spillet sig frem på 2. pladsen i -7, et enkelt slag bag Tobias Edén, Sverige -8. Thor August Høst er delt 6 i -5 og Kasper Nyland nr. 14 i -2.

Jacob Worm Agerschou spillede sig på den rigtige side af cuttet som nr. 22 i -1, mens Victor Bjørløw med tre huller igen manglede tre slag og ‘kun’ fik birdie på 16 og 17, så han ikke klarede det.

På LET fører Alessia Nobilio Lacoste Open de France i -6 foran Helen Briem -5 efter første runde. De tre danske deltagere ligger til at klare cuttet: 18. Cecilie Finne-Ipsen -2. 23. Sofie Kibsgaard -1. 38. Smilla Tarning Sønderby par.

Forrige artikelQ-school Frederikshavn – Footjoy Championship – Junior Ryder Cup
Næste artikelRasmus Højgaard sidder ude i foursomes
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.