For den rejsende golfentusiast, der søger mere end blot en velplejet fairway, åbner Viktors Farmors nye golfkoncept døre til destinationer, hvor hvert golfslag er en del af en større fortælling.

Golfrejser ud over det sædvanlige

Golfrejsen er traditionelt centreret omkring selve spillet, men en ny tilgang inviterer golfspilleren til en dybere, integreret rejseoplevelse. Viktors Farmor fletter passionen for golf sammen med opdagelser i kulturen og naturen, der omgiver banerne. Forestil dig at stå på tee med fokus på svinget, men også med viden om de mennesker, som bor i landet, deres traditioner og natur.

Golfekspert og rejsekonsulent Ole Grauting, som står bag golfrejserne i Viktors Farmor, understreger:

”Det er inspirerende at udvikle en golfrejse, der samtidig er en rejse ind i et lands kultur. Når vi rejser ud i verden, sker det med nysgerrighed – og det gælder i høj grad på Viktors Farmors rejser. Derfor rummer golfrejserne også landsbybesøg, møder med lokale og nøje udvalgte oplevelser, som bringer gæsterne tættere på landet – også når de bevæger sig væk fra fairway.”

Det indkapsler en del af essensen af rejsefilosofien – en invitation til at se golfbanen som indgang til et lands kultur. Ole Grauting har været en del af Danmarks golfrejseverden i over 25 år og har arrangeret et stort antal matchture i både Danmark og udlandet.

Skal du med på golfrejser med kultur?

Viktors Farmors golfrejser er for dig, der ønsker nøje udvalgte og gode baner tilsat dage med møder med vinbønder, berberlandsbyer i Atlasbjergene og oplevelser, man ikke finder på et scorekort. Fælles for det hele er samværet, som du både nyder på og udenfor golfbanen.

Rent teknisk kræver matchturene, at man som deltager har gyldigt golfhandicap. Derudover er det vigtigt, at man har kendskab til golfregler og fair play. Gennem rejsen vægter vi det sociale lige så højt som selve spillet.

Hver spilledag afsluttes med hyggelig aftergolf og resultaterne fra dagens match.

5 nedslag i golfrejser med kultur og natur:

  • Rejs i mindre gruppe (max. 20 deltagere)
  • Der er matchdage med daglige konkurrencer og præmier
  • Rejs med dansktalende matchturleder og lokale guider
  • Nyd kulturelle udflugter, fælles måltider og oplevelser i naturen
  • Drikkepenge til guider og chauffører er inkluderet i prisen

Golfekspert og rejsekonsulent Ole Grauting står bag golfrejserne i Marokko og Georgien med mange års erfaring.

Spil golf i Georgien

Georgien er et oplagt golfland – fordi det netop ikke er et sted, man forbinder med golf. Golfbanen, som Viktors Farmor spiller på, ligger tæt på hovedstaden Tbilisi, og gennem rejsen fylder kulturelle oplevelser lige så meget som golfen.

Du spiller på baner med udsigt til Kaukasusbjergenes højtragende tinder – og rejsen stopper ikke ved tee-stedet. Du besøger den farverige og levende hovedstad Tbilisi og møder vinproducenter, hvor den 8.000 år gamle vintradition stadig eksisterer, og vinen lagres i nedgravede qvevri-krukker. Derudover får du indblik i landets historie, der rummer gamle silkevejsfortællinger.

Viktors Farmor spiller på Tbilisi Hills Golf, som er Georgiens første golfbane. Den ligger som en grøn oase hævet over Tbilisi med smukke udsigter fra alle huller. Banen er blevet anerkendt af Golf World som en af de 100 bedste golfbaner i Kontinental Europa.

På rejsen bliver golfen en nøgle til landskabet – og samtalen.

I Marokko spiller Viktors Farmor på de to baner Marrakesh Royal Golf Club og Al Maaden Golf Resort. Begge baner udfordrer på hver sin måde.

Spil golf i Marokko

Den anden rejse går til Marokko, hvor golfbaner i international klasse ligger side om side med ældgamle medinaer og bjerglandskaber.

Her kombineres spil på nøje udvalgte baner med besøg i souker, møder med lokale håndværkere og udflugter til landsbyer ved foden af Atlasbjergene. Programmet er sammensat, så deltagerne både oplever Marokkos historiske lag og det moderne samfund, der vokser frem.

Golfmæssigt byder Marokko på meget varierede baner, hvor både design og natur spiller ind – oplev fairways flankeret af palmer, udsigter til sneklædte bjergtoppe og en tør ørkenluft. Vi spiller på den historiske bane Marrakesh Royal Golf Club samt på den mere moderne og kunstneriske Al Maaden Golf Resort.

Når man spiller i Marokko, mærker man klimaet, lyset og landskabet. Det giver spillet karakter. Men det er mødet med menneskerne og kulturen, der gør, at rejsen bliver siddende i kroppen.

Viktors Farmor rejser altid i mindre grupper, og det sociale samvær fylder både på og uden for golfbanen.

Golf, kultur og godt selskab

Kom med Viktors Farmor på en særlig golf-matchtur, hvor spillet på banen kombineres med kultur og godt selskab. Rejsen er planlagt med den samme grundighed som på Viktors Farmors øvrige grupperejser – og krydret med turneringer, fællesskab og nøje udvalgte baner i flotte omgivelser. Du får en uge med golf med mulighed for at forfine dit spil og samtidigt blive klogere på, hvor du er.

 

 

Forrige artikelGode danske præstationer fredag – Kjeldsen fører
Næste artikelHamish Brown er nr. 2 – Sarah Skovgaard Bils fører – lørdagsoversigt
Golfbladet.com
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.