Nicolai Højgaard imponerede ved at blive nr. 2 i Abu Dhabi HSBC Championship, og imponerende gik samtlige fire danske deltagere videre til finalen i Dubai i den kommende uge.

Nicolai Højgaard sikrede sin delte tredjeplads med birdies på 16 og 18, så han nåede til -24, delt med Rory McIlroy, et slag efter Aaron Rai og Tommy Fleetwood. Deres omspil blev kun på et enkelt hul, som Rai afgjorde med en birdie.

På delt femteplads fulgte Daniel Hillier, New Zealand og Richard Mansell, England i -22.

De øvrige tre danskere sluttede alle som nr. 23 i -15: Rasmus Neergaard-Petersen, Jacob Skov Olesen og Rasmus Højgaard. Sidstnævnte gik i -7 efter en fantastisk start med  birdies på hul 2-5 og eagle på 7.

Samtlige fire danskere spiller finale i Dubai i den kommende uge og starter på disse placeringer i Race to Dubai: 19. Rasmus Neergaard-Petersen. 21. Nicolai Højgaard. 34. Rasmus Højgaard og 48. Jacob Skov Olesen.

I finalen på Q-school ligger Hamish Brown nu nr. 17 i -8, Jeppe Kristian nr. 41 i -5, Søren Broholt Lind nr. 54 i -4, Victor Sidal Svendsen nr. 77 i -3. Kristian Hjort Bressum nr. 86 i -2 efter en bogeyfri runde i -5, mens Lucas Bjerregaard er nr. 119 i +1 og Jonathan Gøth-Rasmussen nr. 137 i +3. Martin Leth Simonsen har trukket sig.

Efter mandagens runde er der cut ved 60 og lige, og vi kan da håbe at få fem spillere inden for cuttet.

Forrige artikelOlesen nr. 16 – Emily Pedersen blev nr. 34
Næste artikelOlesen tæt på PGA-kort til 2026
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.