Dow Championship i Michigan er en parturnering, hvor Nicole Broch Estrup (billedet/ Getty) sidste år sammen med Nanna Koerstz Madsen blev nr. 3. I år spiller Hillerødspilleren, der er tilbage efter barsel, sammen med skotten Gemma Dryburgh, der også har født i 2025, og Dryburghs landsmand Catriona Matthew viste sit bedste spil to gange, hvor hun startede igen efter at have født, og vandt turneringer begge gange.

Det er forhåbentlig et godt varsel, for Broch Estrup/ Dryburgh ligger i delt føring i -3 efter første runde, der blev spillet som foursome. De havde fem birdies og to bogeys, og de deler med Michelle Zhang, Kina/ Camille Boyd, USA og Hira Naveed, Australien/Gurleen Kauer, USA.

Fredag spilles der Fourbell Best Ball, så der skal der virkelig gang i birdieproduktionen.

Det gælder også for Emily Pedersen/ Nataliya Guseva, der ligger som nr. 34 i +2 og i særdeleshed for Nanna Koerstz Madsen/ Celine Boutier, der er nr. 62 i +5. Sidste år var cutgrænsen for nr. 36 og lige -4.

I RBC Canadian Open fører Sahith Theegala og Emilliano Grillo i -6. Danskerne holder sig beskedent tilbage her, hvor første runde nlrmer sig sin afslutning. Nicolai Højgaard er nr. 72 i -1 med et enkelt hul tilbage, Rasmus Neergaard-Petersen er nr. 98 i par efter 14 huller, mens Thorbjørn Olesen er færdig som nr. 117 i +1.

På HotelPlanners Tour fører Christian Braenig, Tyskland i -8 foran Louis Albertse, Sydafrika -7 og bl.a. Christian Jacobsen -6 efter en bogeyfri runde.

Hamish Brown er nr. 12 i -4, mens Jacob W. Agerschou, Sebastian Friedrichsen og John Axelsen er delt nr. 43 i -2 og Martin Leth Simonsen nr. 72 i -1.

Forrige artikelFyn: Golf i verdensklasse – oplevelser lige om hjørnet
Næste artikelHotel Vejlefjord: Luksuriøs spa, golf og natur på Årets Hotel 2025
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.