I mange år har det været stærkt begrænset, hvilke nye former for merchandize Masters har introduceret, men i år er der fornyelser.

Der er fx introduceret en ny kjole i grønne og hvide striber, der skal minde om farven på den grønne jakke. Den demonstreres her på et Getty-billede af den amerikanske topmodel Paige Spiranac.

Der har i årenes løb været diverse former for hovedbeklædning, og de er i år blevet fornyet med flere forskellige motiver på stråhatte. Man kan se golfcarts, grønne jakker og flere andre ting. Her er et eksempel, igen på et Getty-billede:

 

Bemærk, at farven pink blander sig med det grønne.

Hovedbilledet til denne artikel viser, at der for første gang er lavet fodtøj til Masters’ gæster, og også her bemærker man blandingen af grøn og pink. Desuden er det ganske pikant, at der også optræder en green med såvel flag som bold.

Nogle ting har været uforandret i årtier. Det gælder fx burgers og sandwiches, som kan fås til priser fra 1-3 $. Det dyreste, man kan købe, er drikkevarer. Et glas hvidvin og såvel udenlandske som amerikanske ølsorter, herunder Crow’s Nest Beer, koster 6$. Crow’s Nest er den lejlighed under klubhusets tag, hvor amatører kan bo gratis under turneringen, men som nogen har undladt at benytte sig af, fordi grene fra de omgivende træer, forstyrrede deres nattesøvn, når de slog mod vinduerne.

Forrige artikelDe tre danskere spiller alle med tidligere vindere af Masters
Næste artikelHumor, charme og holes in one
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.