Thorbjørn Olesen (billedet/ Getty) er nr. 7 i -7 efter -5 på moving day i Dubai Desert Classic, mens Nicolai Højgaard er nr. 9 i -6 efter en runde i par, men de er meget forskelligt til mode efter runden.
Olesen spillede fremragende, og da han lavede elendige drive på 17 og 18, fik han dem forbløffende og næsten ubegribeligt repareret til hhv. par og birdie. Højgaard var til hul 18 den eneste i top-42, der lå over par for dagen, men på 18 slog han et fremragende andetslag og havde eagleputt. Birdie var nok til at sikre par for dagen. Han var naturligt skuffet, ikke mindst fordi han havde været i vandet på hul 9.
De to øvrige danske deltagere i finalerunderne er formentlig også ærgerlige. Rasmus Neergaard-Petersen gik i +2 og ligger nr. 54 i +1, mens Jeff Winther enten er eksploderet i raseri eller har været syg, for han gik hullerne 4-10 i +7, fik triple bogey på 14 og noterede sig for +9 for dagen og +10 i alt som nr. 70 og sidste i finalefeltet.
I toppen fortsatte Patrick Reed sit sejrstogt og fører i -14 foran David Puig -10 og Viktor Hovland, der med en runde i -7 endelig kom i gang for i år og sammen med Andy Sullivan er delt nr. 3 i -9.
To danskere med håb om gode placeringer i top-10 må vi være godt tilfredse med.






























