Også på anden dag blæste det kraftigt på Rømø, og det satte igen sit præg på scorerne i Bravo Tours Open by Enjoy Resorts.

Ikke på Oliver Suhrs (billedet). Med sin anden stensikre runde gik Rungstedspilleren igen i -2 og tog føringen i -4, da den førende svensker Charlie Lindh gik i +2 og ligger på andenpladsen i -3. I sidste runde går feltet ud i trebolde, og tredje mand i den er Jens Kristian Thysted fra Smørum, der i -3 gik en af dagens bedste runder og rykkede frem som nr. 3 i -2.

Svenskeren Max Helgsson deler i -1 fjerdepladsen med fire danskere, og de er naturligvis alle sammen imed i spillet om sejren: Keen Bernberg, Harekær, Anders Emil Ejlersen, Silkeborg-Ry, Morten Toft Hansen, Gilleleje og Christian Jacobsen -1.

Førerbolden slår ud fredag kl. 8.20.

— o0o —

På Challenge Tour åbnede Abu Dhabi Challenge torsdag, og den tidligere dobbelte vinder på CP World Tour, Tom Lewis, tog spidsen i -8.

Seks af ni danskere ligger til at klare cuttet, om end situationen ikke er helt beroligende for nogen af dem: 12. Sebastian Friedrichsen -3. 29, Jeppe Kristian og Nicolai Kristensen -2. 46. Lucas Bjerregaard og Frederik Birkelund -1, efter at Birkelund sluttede med to birdies.

Formentlig uden chance for at klare cuttet er; 126. Benjamin Poke +4. 139.  Hamish Brown +5. 142. J B Hansen +6.

Forrige artikelSkidt dansk start i Korea
Næste artikelNicolai Højgaard nr. 14 i Mexico – kun 2 af 9 klarede cuttet i Korea – Begge danskere skal bruge en god runde for at klare cuttet – Lindh vandt på Rømø på LPGA
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.