I går fortalte vi, hvorfor det er desperat nødvendigt for USA at vinde en holdkamp, Presidents Cup, efter at have tabt Ryder Cup, Walker Cup og Solheim Cup. I dag vil vi beskæftige os med det internationale hold, der har Geoff Ogilvy (billedet/ Getty) som kaptajn, og han har ifølge spillerne fået et usædvanlig fint forhold til dem alle og har gjort ting, der ikke er gjort før., for, som han siger: Nu skal det være!

Fx samlede han for to uger siden hele holdet på Medinah, så de kunne spille prøverunder og blive rystet sammen, ikke kun indbyrdes, men også med vicekaptajnerne Camilo Villegas, Trevor Immelman og Taylor Pendrith.

Det internationale hold ser således ud: Si Woo Kim, Ryan Fox, Hideki Matsuyama, Adam Scott, Christiaan Bezuidenhout, Corey Conners, Nico Echavarria, Ryo Hisatsune, Sungjae Im, Tom Kim, Min Woo Lee og Nick Taylor. Hvis de vinder, fordobler de antallet af internationale sejre i Presidents Cups historie, hvor USA har 13 sejre, en uafgjort og et tab.

Presidents Cup har et lidt andet format end Ryder Cup:

Torsdag: Fem Fourballs
Fredag: Fem Foursomes
Lørdag formiddag: Fire Foursomes
Lørdag eftermiddag. Fire Fourballs
Søndag: 12 singler

Lad os håbe, at der bliver lidt spænding denne gang.

Forrige artikelBegge sider i Presidents Cup: Nu skal det være!
Næste artikelMange danskere har chance på Q-school i Frederikshavn – Winther nr. 10 i Paris – Kasper Nyland nr. 7 på Barsebäck
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.