Der er spillet to runder af Q-school stage 1 i Frederikshavn. Efter første runde så det eventyrlig godt ud for de danske farver. Efter anden runde ser det stadig udmærket ud. Vi ved ikke, hvor mange pladser, der kvalificerer, men formentlig omkring 17.

Tyskeren Fabius Will Bradhering fører i -7, mens Martin Leth Simonsen (billedet/ Getty) og Mads Laage deler andenpladsen i -6. Claes Thrane Borregaard er nr. 9 i -1 og Kristoffer Max nr. 15 i +1.

På Barsebäck Golf & Resort spilles der Footjoy Championship, og her går 30 og lige videre efter anden runde. Jacob Worm Agerschou, Victor Bjørløw og Kasper Nyland, der kæmper for at kvalificere sig til Challenge Tour 2026, ligger delt nr. 34 i +1 og skal forbedre sig med et enkelt slag torsdag.

Svenskerne Tobias Edén og Gustaf Kocken fører i -6, mens Marcus Wochsner, The Scandinavian og Mathias Ballard, Københavns GK er delt nr. 3 i -4.

Ingen af de 14 deltagende danskere missede cuttet.

Benedicte Brent-Petersen spiller på det europæiske Ryder Cup Junior-hold og var på den tabende side i tirsdagens to runder foursomes, som USA vandt 6½-5½.

Onsdag spillede hun i mixed fourballs sammen med ireren John Doyle. Matchen var lige efter 16 huller, og da USA førte 3-1, var der hårdt brug for point. Den dansk-irske konstellation vandt begge de to sidste huller og dermed opgøret 2-0. Den sidste match blev delt, så før de afsluttende singler torsdag fører USA 10-8.

 

Forrige artikelJeg bliver kaldt Nicolai halvdelen af gangene
Næste artikelMartin Leth Simonsen fører i Frederikshavn – torsdagsoversigt
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.