Da tusmørket nærmede sig, lå Rasmus Højgaard i spidsen for Genesis Scottish Open i North Berwick i -6. En dobbeltbogey på 16 kostede føringen, men en birdie på 17 gjorde, at han er blandt de fem spillere, der fører i -5: Rasmus Højgaard, Rory McIlroy, Tom Kim, , Bernd Wiesberger og Patrick Cantlay. Feltet er ekstra stærkt, fordi det er den sidste opvarmningsturnering før The Open. Gettys billede viser Rasmus Højgaard i knibe på hul 16.
Rasmus Neergaard-Petersen og Nicolai Højgaard er delt nr. 27 i -2, mens Thorbjørn Olesen er nr. 72 i par,
I German Challenge i Neuburg an der Donau fortsætter Hamish Brown sin flotte serie. Han er nr. 3 i -5, tre slag efter den førende tjekke, Filip Mruzec, der gik bag-9 i -7.
Jeppe Kristian er nr. 9 i -4, mens Martin Leth-Simonsen, Anders Emil Ejlersen og Jonathan Gøth-Rasmussen er nr. 48 i -1 og Victor Bjørløw nr. 79 i par.
I den kvindelige major, Amundi Evian Championship, er den enlige dansker deltager, Nana Koerstz Madsen, nr. 69 i +1. Toppen ser således ud: 1. Aki Iwai, Japan -8. 2. Perrine Delacour, Frankrig -6. 3. Heeran Ryu og Jin Hee Im, begge Korea samt Mao Saigo, Japan, Charley Hull, England og Maja Stark -5.
I EM for amatørhold får Danmark ingen medaljer i år. De danske damer, som var ene om at have kvalificeret sig til A-flight, tabte 2½-4½ til England efter en hård dyst. Det blev svært, da begge foursomes blev tabt, men Alvida Wiberg og Anna Behnsen vandt deres matcher, og Marie Elene Madsen delte sin.
I mændenes EM ser det kritisk ud for Danmark, der tabte en jævnbyrdig match mod Wales 2-3 og nu skal vinde de to sidste kampe for at undgå nedrykning.
Drengene besejrede Skotland 3-2 i en kamp, som Christian Photin Hansen afgjorde, da han fik den afgørende sejr på 19. hul Næste modstander er Norge.
Pigerne slog Norge 3-2 efter at have vundet de tre første kampe. Alma Krøl Andersen og Liva Nemmøe sejrede i foursome, og dervar singlesejre Julie Frederiksen 5-4 og Jessica Dyreskov 3-1. Holdet skal nu møde Skotland.






























