At rejse 180.140 kr. er ingen enkel sag, og en komité på ni personer stod bag bedriften. De besluttede, at de ville koncentrere sig om uge 23, hvor de havde en bod, mens de forskellige klubber i klubben spillede. Fra den solgte de produkter, som de havde bestilt hos Kræftens Bekæmpelse. Især årets polo var populær og gik som varmt brød.

Mandag blev begynderne udfordret; tirsdag var der en ekstra puttekonkurrence på damedagen; onsdag deltog 99 af onsdagsherrerne i en støtteturnering, og der blev solgt amerikansk lotteri med sponsorpræmier.

Fredag afvikledes selve Pink Cup, hvor 124 spillere alle startede fra første tee. Der var amerikansk lotteri, auktion over sponsorpræmier, og personlige indsamlinger skaffede 36.652 kr.

De indkom ved, at de enkelte spillere fx fik venner til at støtte med 100 kr., eller de fik spillere eller virksomheder til at give et beløb på fx 2 kr. for hvert point, de scorede.

Det var en hård uge for den arrangerende komité, der anbefaler andre på samme måde at koncentrere kræfterne om en bestemt uge, så de ikke brænder ud.

Forrige artikelSkidt start i Jeddah
Næste artikelRehab Golf i Smørum fra 2022
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.