Man bider hund! Scott Scheffler ligger efter sine første 9 huller sidst i +5 i Genesis Invitational på Riviera CC, hvor spillet blev afbrudt pga. dårligt vejr med spillere, der kun er halvvejs gennem første runde. Det siges, at han var ved at smadre døren til omklædningsrummet, da feltet blev kaldt ind.
Aaron Rai fører i imponerende -6 efter 16 huller, et slag foran Jacob Bridgeman og Rory McIlroy.
I Magical Kenya Open fører svenskeren Niklas Lemke og sydafrikaneren Casey Jarvis i -8 efter første runde, mens Jacob Skov Olesen som nr. 34 i -3 var bedste dansker. De tre andre danskere lå som delt nr. 85 i par.
Der er allerede sket meget i dag, og vi bemærker især, at Skov Olesen med en runde i -6 drønede op som nr. 6 i -9. Ingen af de øvrige danske spillere er rigtig tæt på cutgrænsen, der i øjeblikket tegner til at blive -3, men Lucas Bjerregaard ligger i -1 med 13 huller igen.
I Johnson Workwear Open i Durban er Jonathan Gøth-Rasmussen den eneste, der ligger inden for cuttet efter første runde. Han er nr. 21 i -4, mens Sebastian Friedrichsen er næstbedst som nr. 86 i par.
I Golfstar Winter Dunes er Magnus Pilgaard efter anden runde bedst placerede dansker som nr. 15 i -6. Martin Eriksson fører fortsat, nu i -14.
Tilbage er lyspunktet Nanna Koerstz Madsen (billedet/ Getty), der i Handa LPGA efter runder i -3 og -5 ligger som nr. 8 i -8. Somi Lee, Sydkorea fører i -17 foran Jeeno Thitikul, Thailand -14, Chizzy Iway, Japan og Lydia Ko, New Zealand -13.
Det kan ikke vare længe, før en af de to søstre Iwai går helt til tops.
































