Scottie Schefflers (billedet/ Getty) sejr i The American Express var hans 20. i 151 turneringer, og der er to bemærkelsesværdige kendsgerninger i den sammenhæng: Han er som 29-årig den næstyngste efter Tiger Woods, der vinder PGA-20 turneringer, og det er sket i løbet af 79 turneringer, for han vandt ingen af sine første 70.
En tredje ting er, at blandt hans 20 sejre er der fire i majors. Det har kun Tiger Woods og Nick Faldo gjort efter, men Faldo senere i sit 30. år end Scheffler.
Det er første gang, Scheffler har vundet i januar, for han har aldrig før vundet sin første turnering i et år, men nu er han såvel stabilt spillende som mentalt stærk, så det kommer formentlig til at minde om Woods’ karriere fremover – hvis han ikke skærer sig i fingrene igen, som han gjorde i julen 2023.
Mens det for 20 år siden var en kæmpe oplevelse for en junior at spille med Woods, er det sammen nu tilfældet for dem, der spiller med Scheffler. 18-årige Blades Brown gik søndag førerbold med verdens nr. 1 og var kun et slag efter, til han slog i vandet på hul 5.
Efter runden udtalte han: – At gå i førerbold med Scottie Scheffler i sidste runde som 18-årig … jeg måtte flere gange knibe mig i armen for at være helt sikker på, at det var virkelighed!

































