The Open har været en fornøjelse at følge. Forholdene var perfekte, så der en overgang var mulighed for, at scoringsrekorden for turneringen ville blive slået, men så gik Scottie Scheffler i stå og måtte nøjes med at vinde med fire slag i -17. Det indbragte med 3,1 mio. $, mens der ‘kun’ var 1,759 mio. til nr. 2.
Bag ham var kampen hård om andenpladsen, som var gået til Rory McIlroy, hvis tilskuerne skulle have sagt det, men verdens nr. 2 havde godt nok mange smukke slag, men også alt for mange dårlige, og så sluttede han som nr. 7 i -10 på deling med Robert MacIntyre og sidste års vinder, Xander Schauffele. Bag dem deltes 11. pladsen af Corey Conners, Brian Harman, Russell Henley og Bryson DeChambeau i -9, efter at DeChambeau havde leveret dagens bedste runde i -7.
Andenpladsen gik til den supersolide Harrie English i -13 foran Chris Gotterup -12 og Wyndham Clark, Matt Fitzgerald og Haotong Li -11.
Rasmus Højgaard kom flot fra start med to birdies på de to første huller, og Nicolai Højgaard lå i -2 efter seks huller. For begge var det imidlertid en dag, hvor marginalerne var imod, uden at de lod sig mærke med det. Begge havde bolde, der lå på hulkanten uden at falde, selv om det så helt utroligt ud.
Til slut blev Nicolai nr. 14 i -8 og Rasmus nr. 16 i -7, og det er kun, fordi de undervejs lå så meget bedre, at det er en skuffelse. De kæmpede sejt, og en dag lykkes det også for dem, og de har god opførsel om fine resultater i deres unge alder.
Den tredje dansker i finalerunderne, Jacob Skov Olesen, måtte også nøjes med en mængde erfaringer på vej mod en placering som nr. 68 i +6, men bare at klare cuttet og endog have ført efter første runde har været imponerende.































