Zander Lombard, Sydafrika tog føringen i Soudal Open i Belgien, da han gik moving day i -5 og nu i -18 er tre point foran landsmanden M J Daffue. Jacob Skov Olesen (billedet/ Getty) har stadig vinderchance som nr. 3 i -14, delt med englænderen Ben Schmidt og franskmanden Tom Vaillant. Jeff Winther er nr. 32 i -7.
På Odense Eventyr Golf faldt Martin Leth Simonsen i Danish Golf Challenge lørdag tilbage som nr. 6 i -13. Han var i +1 for syv huller, men kom tilbage og gik i -2. Finnen Tapio Pulkkanen fører i -19 foran Maxence Giboudet, Frankrig og Algot Kleen, Sverige -16.
Jeppe Kristian og sidste års vinder, Jonathan Gøth-Rasmussen er nr. delt 8 i -12, Christian Jacobsen nr. 34 i -8, Hamish Brown i -7 og August Thor Høst nr. 71 i par.
På LET sluttede Lalla Maryem Cup i Dar Es Salaam lørdag. Sofie Kibsgaard havde en skidt slutdag og blev nr. 32 i -1, mens Cecilie Finne-Ipsen blev nr. 39 i par. Canadiske Anna Huang vandt i -14 foran Kelsey Bennett, Australien -13.
Også Trophee Hassan II på samme sted sluttede lørdag med australske Scott Hend som vinder i -15. Søren Kjeldsen var en overgang med helt fremme, men sluttede som nr. 6 i -7.






























