Sæsonen sluttede lidt ærgerligt for Smilla Tarning Sønderby, der gik runde 4 af Andalucia Costa del Sol Open i par og dermed faldt tilbage som nr. 11 i -9. Trods alt en nydelig sidste turnering i sæsonen, som hun på Order of Merit slutter som nr. 41.

Sofie Kibsgaard sluttede med en runde i +5 og blev dermed nr. 56 i +3. Søndag lå hun efter 10 huller i par, men gik de sidste syv huller i +5. På årets Order of Merit slutter hun som nr. 77 og er klar til 2026.

Dagens mest triste spiller var Trichat Cheenglad, Thiiland, der efter to runder var syv slag foran nærmeste konkurrent og efter tre stadig var tre slag foran. Hun gik sidste runde i +5 og faldt til delt syvendeplads i -10.

I stedet avancerede Nastasia Nadaud (billedet/ Getty), Frankrig fra tredje- til førstepladsen i -16 efter en runde i -6. Hun var to slag foran Kirsten Rudgeley, Australien i -12 og avancerede på Order of Merit til tredjepladsen efter Shannon Tan, Singapore og Mimi Rhoades, England.

BMW Australian PGS Championship blev vundet af David Puig, Spanien i -18 foran Wenyi Ding, Kina -16, Marc Leishman, Australien og Nike Voke, New Zealand -15. Min Woo Lee, Australien og Daniel Hillier, New Zealand -14. Som nr. 7 fulgte Adam Scott i -13.

Forrige artikelGod dansk dag i Andalucien
Næste artikelDanish Golf indstifter ny pris: Danish.Golf Player of the Year
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.